Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Alt bliver analyseret i Aalborg: Forskerhold er på jagt efter engelsk virusvariant

Siden marts har professor Mads Albertsen og et dedikeret team på Aalborg Universitet arbejdet intensivt med analysere coronaprøver for Statens Serum Institut. Lige nu leder de efter den engelske virusvariant.

- Det er os, der laver alle prøver i Danmark, fortæller Mads Albertsen, da han viser TV2 Nord rundt på Aalborg Universitet. 

Det er i lokalerne på Institut for Kemi og Biovidenskab, hvor der i døgndrift bliver analyseret positive coronaprøver for at finde ud af nøjagtig, hvilke virusvarianter der florerer blandt befolkningen.

Det ser selvfølgelig skræmmende ud, at den er fundet i Danmark, men højst sandsynligt er den i alle andre lande også - de har bare ikke kigget efter den.

Mads Albertsen, professor på Aalborg Universitet

Det er et stort arbejde, der både kræver mandskab og computerkraft, når der dagligt skal leveres data til Statens Serum Institut.

- Siden minkmutationerne i november har vi skaleret op til at kunne analysere 1000 prøver om dagen, siger Mads Albertsen, der er professor i biovidenskab på Aalborg Universitet.

Foto: Foto: Tor Løkken

Han og kollegaerne taster hver dag resultaterne ind på et Danmarkskort.

- Når vi har sendt data til Statens Serum Institut, kan de se hvem, hvor mange og hvor henne, der er personer smittet med en given variant, og så starter de smitteopsporing.

Foto: Foto: Tor Løkken

Aflyst juleferie: - Det er vigtigt, vi holder øje

Coronavirussen holder ikke ferie, og det gør holdet heller ikke, fortæller Mads Albertsen.

- De fleste på mit hold har valgt at aflyse juleferien, så vi kan få et overblik over, hvor udbredt den engelske mutation er her i Danmark.

Hver dag analyserer vi flere prøver, end de fleste lande har gjort siden starten af epidemien.

Mads Albertsen, Aalborg Universitet

De arbejder på højtryk for at undersøge prøverne og leder lige nu efter den engelske virusstamme N501Y, der har lukket Storbritannien og store dele af flytrafikken ned. Også grænsen mellem Danmark og Sverige er blevet lukket efter fund hos ni personer i Danmark, hvoraf tre bor i Nordjylland.

N501Y i Danmark

I Danmark er der mellem den 14. november og den 3. december blevet påvist 9 tilfælde af N501Y. 


Heraf 6 i Storkøbenhavn og 3 i Nordjylland på samme adresse.


De smittede er fra 2 til 61 år, i gennemsnit 35 år. 


Der er tale om 7 kvinder og 2 mænd. Det undersøges lige nu, hvorledes disse personer hænger sammen, og N501Y-virusstammen følges meget tæt.


Kilde: Statens Serum Institut

Eksperter vurderer, at variationen kan være op mod 70 procent mere smitsom.

- Hvis den er mere smitsom, så virker de smitteforebyggende tiltag, der er sat i gang nu, ikke. Så er vi nødt til at have skrappere midler i brug. Derfor er det vigtigt, at vi holder øje, siger professor Mads Albertsen.

Bedre til at analysere end de fleste andre lande

Mads Albertsen mener ikke, at vi i Danmark skal være så bekymrede, fordi vi netop analyserer en stor andel af positive coronaprøver.

- Jeg vil tro, det er mere farligt at være i andre lande, for de kigger ikke lige så grundigt på prøverne. Det ser selvfølgelig skræmmende ud, at den engelske variant er fundet i Danmark, men højst sandsynligt er den i alle andre lande også - de har bare ikke kigget efter den.

- Hver dag analyserer vi flere prøver, end de fleste lande har gjort siden starten af epidemien, fortæller professor Mads Albertsen.

SSI bekymret over særlig coronamutation

Foruden minkmutationer og den engelske variant holder forskerne i Aalborg også øje med en anden mutation. Varianten N439K har vist tegn på nedsat følsomhed over for antistoffer. Det viser et nyt studie fra Statens Serum Institut.

- Der er bekymring for, hvor effektiv en vaccine vil være over for N439K. Det ved vi ikke på nuværende tidspunkt. Derfor er det relevant at holde øje med, hvor udbredt smitten med denne variant er i Danmark, og om den har bredt sig til særligt sårbare grupper, siger afdelingschef Tyra Grove Krause.

Om N439K

Foruden Danmark er N439K-varianten fundet i store dele af Europa, men er mest udbredt i Irland, Tjekkiet, Schweiz og England. Ydermere er der fundet tilfælde i Australien og New Zealand. 


Varianten er primært fundet i og omkring København samt i Sydjylland.


Kilde: Statens Serum Institut

Mutationen blev første gang set i Rumænien i maj 2020 og har ikke noget med mink eller den engelske variant at gøre. I Danmark er den fundet i 1.624 prøver fra den 8. august til den 6. december.

- Der er derfor ikke noget i udbredelsen af denne variant i Danmark, der tyder på, at den har ramt en bestemt gruppe af befolkningen. Det tyder heller ikke på, at N439K-varianten giver et mere alvorligt sygdomsforløb end det generelle billede, vi ser for covid-19 i Danmark. Men vi vil også fremadrettet holde øje med N439K-varianten, lyder meldingen fra Statens Serum Institut.


Sex-workshop: - Jeg håber at komme lidt tættere på min partner

Vi skal være bedre til at tale om sex- og seksualitet. Det mener det nordjyske firma, Zandora, som tirsdag aften holdt en sex-positiv workshop i Aalborg. TV2 Nords reporter Nicolai Porskrog var til stede til arrangementet.

Se hvordan det forløb i videoen herover.


Kovending: Aflysning af stort sportsstævne afblæst

Foto: Mogens Jørgensen / TV2 Nord

Deltagerne ved Ungdomslegene samlet i Vestre Fjordpark.

Da Aalborg Kommune for knap to måneder siden forhandlede budgettet for 2025 på plads, var der tilsyneladende ikke råd til at afholde Ungdomslegene i Aalborg den kommende sommer.

Efter et byrådsmøde mandag står det nu klart, at Ungdomslegene alligevel vil blive afholdt i Aalborg 29. juli til 3. august 2025. Og det glæder foreningen Samvirkende Idrætsforeninger i Aalborg (SIFA).

- Det er utrolig dejligt, at politikerne har ombestemt sig, og så er vi jo glade for, at vi ikke bryder traditionen på 50-året, og nu i stedet for kan fejre det, lyder det fra Ole Nielsen, der er formand i SIFA.

Ungdomslegene fandt sted for første gang i 1975, hvor Aalborg var værtsby. Ligesom OL bliver Ungdomslegene afholdt hvert fjerde år, men grundet corona var der ikke noget stævne i 2023.

Det er Aalborg og venskabsbyerne Lancaster i England, Almere i Holland og Rendsburg i Tyskland, der på skift har afholdt stævnerne. Men det er ikke kun fra de byer, at deltagerne kommer fra. Da stævnet sidst blev afholdt i 2019, med Aalborg som værtsby, var der deltagere fra 19 byer.

Håbet er, at man kan tiltrække 1000 deltagere. Det er Vestre Fjordpark og Aalborg Vestby, der vil være base for Ungdomslegene, mens stævnerne vil foregå rundt omkring i byen.


Vinterens første sne kan være faldet - og der er mere i vente

Foto: Arkivfoto/Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Den første sne ser ud til at være faldet i Skagen, og der er flere snebyger på vej ind over Nordjylland.

Det oplyser TV2's meteorolog Peter Tanev.

Kent Bandholm Hansen har tirsdag aften sendt et billede til TV2 fra sin matrikel i Skagen.

Vinterens første sne ser ud til at være faldet, og det skete længst mod nord i Skagen, hvor billedet er fra. Foto: Kent Bandholm Hansen / Seerfoto

Det er dog ifølge Peter Tanev svært at se på billederne, om det er snehagl, og er det tilfældet, så kan vi ikke 100 procent kalde det sæsonens første sne.

Hvis det er sne, så er det ifølge TV2 faldet cirka ni dage senere end vanligt.

Allerede klokken 20:48 bebudede Peter Tanev, at der de næste timer meget vel kunne falde sne flere steder i Nordjylland.

Her var der observeret torden tæt på Skagen, og i den forbindelse lød det:

- Når bygerne er med torden, er det typisk også en indikation på, at de er kraftige. Vi må derfor forvente, at der de næste timer kan være kraftige snebyger, der rammer den nordlige del af Jylland, siger han og tilføjer:

- Der er også ved at blive dannet en række byger i Kattegat, og det er ikke umuligt, at de også vil udvikle sig til tordenbyger.

Temperaturen ligger i øjeblikket omkring frysepunktet mange steder i det nordjyske.


Jubel hos forskere: Fossil af 55 millioner år gammel ørentvist fundet på Mors

Foto: TVMidtVest

Et knap to centimeter langt fossil af en ørentvist har vakt stor glæde blandt forskere. Nu er ørentvisten registreret som art og opkaldt efter finderen.

Der var en, der fandt den. En der syntes, den var spændende. En der fik en åbenbaring. En der gerne ville studere den nærmere, og en der var med på den.

Sådan gik det til, at fire forskere for nylig kunne udgive en artikel i et internationalt, videnskabeligt tidsskrift. En artikel med en beskrivelse af en fossil ørentvist, som viste sig at afvige fra den type, vi kender i herhjemme i dag.

- Det betyder meget for vores arbejdsglæde. Det er dejligt, hver gang det sker, og det er også noget der bliver kigget på, når museerne og vores forskning skal bedømmes, siger Jan Audun Rasmussen, der er museumsinspektør og forsker på Museum Mors.

Helt ny art

Fossilet af den 55 millioner år gamle ørentvist blev fundet i moleret på Mors af fossiljæger og museumsinspektør, Henrik Madsen for nogle år siden.

- Jeg var med det samme klar over, at her var der tale om en helt ny art, fortæller Henrik Madsen, der har set og studeret tusindvis af fossiler gennem årene.

Han fandt den ved Ejerslev på Mors, og efter at han havde behandlet den, landede den under kollegaen Jan Audun Rasmussens mikroskop.

- Det var et af den første fossiler, jeg begyndte at kigge på, da jeg kom til museet, for vi kunne godt se, at den var spændende, forklarer Jan Audun Rasmusen, der er museumsinspektør og forsker på Museum Mors.

Han tegnede ørentvisten op, og allierede sig blandt andre med seniorforsker Thomas Simonsen på Naturhistorisk Museum i Aarhus. 

Da han fik danekræet under mikroskop, fik han noget, der nok nærmest kan betegnes som en åbenbaring, da han kunne konstatere, at ørentvisten havde en slags plade, der stak ud fra ryggen mellem klosaksene. Det har ingen hjemmehørende ørentvist.

Ørentvist-fossilet viste sig at være i familie med en art, der i dag lever i Indien, Afrika Sydøstasien og Australien. Det er det første fossile eksemplar, der er fundet i verden, men det kommer ikke bag på forskerne, at den levede her for 55 millioner år siden. 

- Dengang var der subtropiske forhold i havet over det nuværende Danmark. Her var over 30 grader, så det er ikke underligt, at den varmeelskende ørntvist har levet her, fortæller Jan Audun Rasmussen fra Museum Mors.

Efter at arten nu er blevet beskrevet i detaljer af fire forskere og udgivet i tidsskriftet Palaeoentomology, er den officielt registreret som art.

Opkaldt efter finder

Ørentvisten er knap to centimeter lang, og har fået navnet Apachyus Madseni. Opkaldt efter Henrik Madsen, der fandt den i de 55 millioner år gamle moleraflejringer.

 - Det er jo sådan noget, der giver mit arbejde mening, så det ikke kun er straffearbejde at gå rundt og hakke med en hammer, siger Henrik Madsen, der også indrømmer, at han er en smule stolt over, at hans navn nu bliver foreviget gennem et fossil - i øvrigt for ottende gang.

Ørentvisten bliver udstillet på Fossil- og molermuseet på Mors, når museet åbner til påske.


Afgørelsens time: Her er der kampvalg for første gang i 40 år

Foto: Niels Clemmensen, Aalborg Stift

Selvom det amerikanske valg er slut, er det ikke slut med valg for i år - og dagens valg er nærmest historisk.

- Sidste gang var for 40 år siden.

Det fortæller Ole Henrik Jensen, som er formand for valgbestyrelsen i Frederikshavn Sogns Menighedsråd.

Tirsdag afholdes nemlig kampvalg til menighedsrådet i Frederikshavn Sogn, og det er altså ifølge valgbestyrelsesformanden næsten et halvt århundrede siden sidst.

I september blev der afholdt valgforsamling, hvor man ved et møde i stil med en generalforsamling valgte de opstillede kandidater.

Når det dog sker, at man ikke er enig med det indvalgte menighedsråd, kan man stille op med en ny liste, som kræver, at der afholdes et afstemningsvalg mellem listerne. Og det er det, der sker i dag i Frederikshavn Sogn og otte andre menighedsråd på landsplan herunder også Sankt Catharinæ Sogns Menighedsråd i Hjørring Kommune.

Skal have fat i yngre generationer

Iben Ørnbøll Østergaard Jørgensen har efter menighedsrådsvalget i Frederikshavn Sogn valgt at opstille med en ny liste med hendes navn på og har 11 stillere eller støttere.

- Iben er en ung kvinde, og jeg tænker, det er altid godt med yngre kræfter, siger Channie Sofie Julianna Pedersen, som er en af de 11 stillere.

Og for at få fat i den del af menigheden, som ikke i samme grad har været vant til at komme i kirken andet end til højtider.

- Den måde yngre tænker på, kan måske være med til at bidrage til, at man måske kan få grebet fat i en anden generation, som ikke er vokset op med kirke, siger stilleren.

Selvom Channie Sofie Julianna Pedersen selv ikke er vokset op med kirke i andre forbindelser end til højtiderne, synes hun stadig, kirken er vigtig at have og mener ikke, at den bliver brugt nok.

- Iben er en handlekraftig ung kvinde, som har masser af idéer og brænder for det, hun laver. Jeg kan kun se en masse plusser ved hende som menneske i den her henseende, siger Channie Sofie Julianna Pedersen.

Ole Henrik Jensen har siddet i menighedsrådet i tolv år, men om han skal det i fremtiden, må valget tirsdag aften vise.

Borgerne har fået tilsendt valgkort på E-Boks, og afstemningen forløber fra 9.00 til 20.00 i dag i sognehuset. Herefter vil stemmerne blive talt op.