Anne kan forvente 1800 kroner mindre i løn end sine mandlige medstuderende
- For mig har det meget større betydning, at det er et job, jeg rigtig gerne vil have, end hvad jeg får i løn, siger Anne Gustenhoff.
En ny lønopgørelse viser, at kvinder indenfor de teknologiske fag får markant lavere startløn end deres mandlige kollegaer. Især IT-området stikker ud.
1781 kroner om måneden - så meget mindre kan Anne Gustenhoff forvente at få i forhold til sine mandlige medstuderende i månedsløn, når hun til sommer er uddannet kandidat i it.
En ny opgørelse fra fagforeningen IDA viser nemlig, at det beløb er den gennemsnitlige forskel på kønnenes startløn indenfor it-området.
Det er en lang sej kamp at kæmpe mod lønforskellen
Morten Thiessen, formand for Ansattes Råd i IDA
27-årige Anne Gustenhoff læser en kandidat i it-design og applikationsudvikling på Aalborg Universitet, og hun er allerede ved at kigge på jobs indenfor sit fag. At hun kommer ud til en verden med kønsmæssig lønforskel, kommer bag på hende.
- Det, synes jeg, lyder mærkeligt, siger hun.
En lang sej kamp
Generelt er der indenfor de såkaldte STEM-fag, der dækker over naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik, en lønforskel mellem kønnene på 815 kroner for nyuddannende.
Morten Thiessen (K), der er formand for de Ansattes Råd i IDA og rådmand i Aalborg kommune, fortæller, at det desværre er et billede, man har set gennem mange år.
- Det er en lang sej kamp at kæmpe mod lønforskellen. Forskellen har været der, så længe jeg kan huske. Den er ikke blevet større, men det er jo ikke noget at prale af, siger Morten Thiessen.
Forskellige forventninger mellem kønnene
Lønforskellen ærgrer Morten Thiessen. Han mener, at den især er et problem, fordi det bliver sværere for kvinderne at forhandle og udligne lønforskellen senere i arbejdslivet, når forskellen allerede er der fra start.
- Lavere startløn kan aflæses i lønnen de næste 25-30 år, siger Morten Thiessen, der ikke har en klar forklaring på, hvorfor det ser sådan ud. Han mener dog, at forskellige forventninger til løn kan have en betydning.
- Vi kan se, at kvinder har en lavere forventning til, hvor meget de skal have i løn. Og det udmønter sig i lavere løn, siger Morten Thiessen.
Lønnen er ikke afgørende
Aalborg Universitet er landets førende universitet indenfor flere af STEM-fagene. Her har man i flere år haft fokus på at tiltrække flere kvinder som Anne Gustenhoff til ingeniør- og it-uddannelser.
Hun gætter på, at lønforskellen kan skyldes valget af job eller evnerne til at forhandle. Hun kan dog også sagtens kende billedet af forskellige lønforventninger.
- Jeg er glad, hvis de bare vil give mig et job, når jeg er færdiguddannet. For mig har det meget større betydning, at det er et job, jeg rigtig gerne vil have, og et sted, jeg har det godt, end hvad jeg får i løn, siger Anne Gustenhoff.
Lønstatistikker og kurser er vejen frem
Selv har Anne Gustenhoff ikke kigget særlig meget på lønniveauet, hun kan forvente, før nu.
At bruge lønstatistikker og danne sig et billede af, hvad man kan forvente, er ifølge Morten Thiessen et vigtigt redskab til at komme lønforskellen til livs. Derudover laver IDA lønforhandlingskurser for at ruste fagforeningens medlemmer bedst muligt.
For Anne Gustenhoff er det stadig jobbet, der har størst prioritet. Men hun vil overveje at bruge både lønstatistikker og kurser for at stille sig selv så godt som muligt, når hun er færdiguddannet.