Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Flere nordjyder end nogensinde før kategoriseres som svært overvægtige

Cirka 100.000 nordjyder er svært overvægtige. Selvom flere prøver at smide kiloene for bestandigt, lykkes det for færre.

Aldrig har så mange nordjyder levet med svær overvægt som nu. 

Hele 21,4 procent af alle nordjyder har i dag et body mass index (BMI) på over 30 kg/m2. I 2010 lød det tal på 15,5 procent. Det viser tal fra Sundhedsstyrelsen.

Dermed er cirka 100.000 nordjyder svært overvægtige. 

Og det er en meget dårlig nyhed, for overvægt kan være sundhedsskadende.

- Det kan have nogle negative følger, når man er svært overvægtig, siger Tina Vilsbøll.

Hun er overlæge ved Steno Diabetes Center Copenhagen og professor ved Københavns Universitet.

- Risikoen for at udvikle en lang række sygdomme som type 2 diabetes, knæ-og rygproblemer, fedtlever og en række kræftsygdomme er betydelig højere for mennesker, der lever med svær overvægt.

HVAD ER BMI

BMI står for Body Mass Index og er en matematisk formel, som bruges blandt andet af sundhedsvæsnet til at udregne forholdet mellem en persons vægt og højde og dermed, hvor på vægtskalaen personen ligger.

Det udregnes ved at dividere personens vægt i kilogram med personens højde i anden (BMI = kg/m²).

Vægtskalaen består af fire vægtgrupper:

  • Normalområdet defineres som en BMI mellem 18,5 – 24,9.
  • Overvægtig defineres som en BMI mellem 25-29,9
  • Svær overvægtig defineres som en BMI over 30


Flere kæmper kampen - men flere taber den

Rigtig mange nordjyder vil da også gerne smide de ekstra kilo. Ifølge Sundhedsstyrelsen har mere end halvdelen af alle svært overvægtige i Nordjylland forsøgt at tabe sig mindst tre gange de seneste fem år. 

Alligevel er det kun lykkedes for 10 procent at holde vægttabet et år efter, at de sidste kilo er smidt.

- Det kan være rigtig svært at opnå et varigt vægttab. De fleste, der har forsøgt sig med et varigt vægttab ved, hvor svært det i virkeligheden kan være, siger Tina Vilsbøll.

Hun fortæller, at det desværre ofte er forbundet med en del tabu og stigmatisering, når folk vejer for meget.

- Det er tit noget, man står meget alene med. Og dem, der får talt med lægen om det, oplever, at der er begrænsede tilbud og behandling, siger hun. 

Overvægt er både et personligt og et samfundsmæssigt problem

Men det er rigtig vigtigt, at folk får hjælp til at smide de ekstra kilo. Både af hensyn til personerne selv og for det danske samfund. 

- Undersøgelser peger på, at det er hårdt på et personligt plan, hvis man er meget overvægtig. Der er større risiko for at miste jobbet og det kan være sværere at finde et nyt igen, siger Tina Vilsbøll og fortsætter: 

- Det er også et betydeligt problem for det danske samfund. For der bliver brugt mange ressourcer på at behandle komplikationer til overvægt som eksempelvis diabetes, forhøjet blodtryk, kræft samt knæ- og rygproblemer.  

BMI OG SUNDHED

En persons BMI kan ikke nødvendigvis måle, om en person er sund eller usund. Men tallet kan give en indikation på, om der er et problem med vægten. Både hos et konkret individ eller i en befolkningsgruppe.

  • Man kan sagtens blive kategoriseret som overvægtig, hvis man eksempelvis har en høj muskelmasse.
  • Man kan også blive kategoriseret som normalvægtig, selvom man har en usund livsstil og høj fedtmasse i kroppen.
  • Over halvdelen af den danske, voksne befolkning kategoriseres som overvægtige.


Hun forklarer, at der mangler oplysning og opmærksomhed omkring de komplikationer, der kan være til overvægt, ligesom der mangler gode behandlingsmuligheder. 

- Først og fremmest skal samfundet have fokus på at danne rammerne for, at flere kan tabe sig. Hvis vi kan sørge for, at flere taber sig, inden der opstår følgesygdomme, så kan vi spare både tid og penge samtidig med, at livskvaliteten for rigtig mange mennesker vil stige, siger Tina Vilsbøll.  

Se hele interviewet med overlæge og professor Tina Vilsbøll her: 


I dag er det Emil og Mads' tur: - Må ikke vise følelser

Det er tematikker som overdødelighed, underuddannelses og mistrivsel der er i spotlyset som et led i mændenes internationale dag.

Mænd kæmper med ensomhed, og så er det ikke altid lige nemt at tage hul på de svære snakke.

30 procent af alle danske mænd siger, ifølge en undersøgelse fra Forum For Mænds Sundhed, at de ofte ikke har en fortrolig, de kan snakke med om ting i livet, der kan være svære.

Så hård er dommen forud for mændenes internationale dag, der tirsdag blev fejret på Aalborg Katedral Skole. De har i en længere periode haft fokus på ligestilling for mænd, så de kedelige statistikker kan blive fortid.

- Jeg tror, der er et pres med, at man skal være stor og stærk, og at man ikke må vise sine følelser, siger Emil Odder, der studerer HF på Aalborg Katedralskole.

Hans kammerat, Mads Park, der går i samme klasse, kan også nikke genkendende til, at det kan være svært at åbne op.

- Det var først, da jeg fik en kæreste, at jeg blev tvunget til at tage de svære samtaler, fortæller Mads Park.

Billard banker også til samtaler

I Skalborg uden for Aalborg midtby finder man foreningen Mænds Mødesteder. På niende år har de skabt rammerne for mænd, der kan have svært ved at dele de tunge ting i livet.

- Nu kom jeg jo her primært for at spille billard, men når man så er i gang, kan det nogle gange være over sådan et spil, at man banker gang i samtalerne, siger Michael Pedersen.

Michael Pedersen nyder at komme forbi Mænds Mødesteder for at spille billard

Ove Guldbrand, der står i spidsen for stedet i Skaldborg, kan da også se, at det med at rammerne bliver skabt for samtale, det er noget, der dur.

- Man kan se, at mændene lige så stille begynder at blomstre og åbne op, lyder det fra Ove Guldbrand.

Ove Guldbrand har i mange år arbejdet for gode samtaler blandt mænd.

Tips på tværs af generationer

Omend det er lidt tid siden, at de grå ræve på Mænds Mødesteder selv stod i skolens kantine, så er tematikken om fortrolige venskaber, noget der binder begge generationer sammen.

- Vi er nok bare ikke vant til at tale om tingene, men et godt tip er at tale om det ved spisebordet. Det er jo en holdeplads for gode samtaler, lyder det fra Michael Pedersen.

- Det kan godt være svært at åbne op, fordi man er bange for, hvad andre tænker. Det er i hvert fald det, der har holdt mig mest tilbage. Så mit bedste råd ville være bare at gøre det, siger Mads Park.

Mads Park er HF studerende på andet år.

Ny sundhedsreform: Mulighed for flere læger i Nordjylland

15. november fremlagde regeringspartierne i samarbejde med Danmarksdemokraterne, SF, De Konservative og Radikale Venstre en ny sundhedsreform.

Du kan se seneste afsnit af 'Duellen' i bunden af artiklen eller på TV2 Play.

Da den nye sundhedsreform blev præsenteret, var et af hovedpunkterne mere nærhed for borgere i de mindre befolkningsrige områder i landet.

Det skal blandt andet sikres med mindst 1500 nye alment praktiserende læger, så man i Danmark har mindst 5000 af slagsen, når kalenderen viser 2035. Det er en udmelding, der vækker glæde hos formanden i Region Nordjylland, Mads Duedahl (V).

- Vi skal sikre mere nærhed, det vil sige hjælpe folk, inden de kommer på sygehuset, fordi vi har så mange ældre og syge i fremtiden. Der synes jeg, der er nogle gode initiativer i forhold til at hjælpe folk i eget hjem, siger regionsrådsformanden, og tilføjer:

- For mig er det hovedrystende, at vi har 50 procent flere læger i den mest raske del af landet sammenlignet med den mest syge del. Det gør den (den nye reform, red.) op med ved at fordele ressourcerne anderledes og giver os mulighed for at udvikle flere læger i Nordjylland.

Da indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) 15. november præsenterede den nye sundhedsreform, var hun flankeret af sundhedsordførerne fra alle Folketingspartierne. Alle, bortset fra Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

Vi mener egentlig ikke, at det er os politikere, der er de bedste til at drive vores sundhedsvæsen.

Louise Brown, Sundhedsordfører, Liberal Alliance

Ifølge Liberal Alliances sundhedsordfører, Louise Brown, kunne partiet ikke se sig selv i den nye aftale.

- Vi var villige til at lægge hånden på kogepladen, og komme med et par ændringer i strukturen, men det lod ikke til, at der var åbenhed for det. Vi ville gerne have styrket patientrettighederne på flere områder, men det virkede som om man skulle købe sig ind på den struktur, regeringen havde lagt op til i deres udspil. I sidste ende er der nogle uhensigtsmæssige incitamenter for patienten, lyder det fra Louise Brown.

- Hvornår har staten drevet noget stort godt?

Et af de store spørgsmål, der blev rejst i løbet af sommerferien var, om Region Nordjylland fortsat ville eksistere i sin nuværende form, eller om den eventuelt skulle sættes sammen med Region Midtjylland.

Som de fleste nok ved, så fortsætter Region Nordjylland i samme form, som den har gjort indtil videre, og det er kun på Sjælland, hvor Region Hovedstaden bliver sat sammen med Region Sjælland og bliver til Region Østdanmark.

Selv gik Liberal Alliance efter, at regionerne helt skulle fjernes, og der i stedet for skulle være et samlet organ, Sundhedsministeriet, som har det overordnede ansvar for sundheden.

- Man indkøber sine ydelser hos hospitalerne, som så skal være selvejende institutioner, eller i hvert fald drevet med professionel bestyrelse. Vi mener egentlig ikke, at det er os politikere, der er de bedste til at drive vores sundhedsvæsen, lyder det fra Louise Brown, der uddyber:

- Vi kan jo se, at det private i mange henseender bliver drevet mere effektivt end det offentlige. En anden ting er, at det, der kan ske, når det er politikere, der sidder med beslutningerne, så bliver det hurtigt noget sognerådspolitik, og det kommer hurtigt til at handle om, at man skal genvælges lige om lidt.

Modsat mener Mads Duedahl, at det er meget tilfredsstillende, at regionerne fortsat er en del af det danske sundhedssystem.

- Alternativet var jo, at sundhedsvæsenet skulle drives af af Staten i København. Hvornår har Staten drevet noget godt i stordrift? Skat eller Forsvaret er jo ikke gået særligt godt. Så nordjyderne skal være glade for, at det er nordjyske politikere, der bestemmer og beslutter hvad der er bedst for nordjyderne. Tit fjerner centralisering nærheden, forklarer han.


Shelterdrabets første retsdag - det ved vi nu

Foto: Jeppe Krogager / TV2 Nord

Tirsdag begyndte retssagen mod en 45-årig mand, der er tiltalt for det såkaldte 'shelterdrab.'

Da retssagen mod en 45-årig mand begyndte ved Retten i Aalborg tirsdag morgen, var der mange ubesvarede spørgsmål, der pressede sig på.

Nu er første retsdag forbi, og dermed har vi fået lidt mere klarhed over, hvad der skete i de dage i august, hvor en 58-årig mand mistede livet.

Ændrer forklaring

Den 45-årige mand nægter sig skyldig i drab og usømmelig omgang med lig, og det har han gjort lige siden grundlovsforhøret 6. august 2023.

Men helt frem til retsmødet i dag har han også nægtet, at han nogensinde skulle have mødt den 58-årige. Det ændrede sig dog, da han afgav forklaring ved Retten tirsdag.

Jeg kunne godt lide ham, han var venlig.

Den drabstiltalte

Her fortalte han, at han mødte den 58-årige på shelterpladsen i Vadum sidste sommer, og at de tilbragte et par dage sammen, hvor de drak rigtig meget alkohol og havde nogle hyggelige dage med gode snakke.

Den tiltalte forklarede, at han selv var ny i byen. Han var flyttet til Vadum fra Sjælland nogle måneder forinden med sin kone, men hun var sidenhen gået fra ham, og han havde derfor ikke det store netværk.

- Jeg kunne godt lide ham, han var venlig, fortalte den tiltalte blandt andet i retten.

Hvad der siden skete med den 58-årige ved han ikke. Han var i hvert fald i live, da den tiltalte så ham sidst, lød forklaringen i retten.

Tre ukendte mænd

Det er ikke den tiltaltes opfattelse, at han var den sidste til at se den 58-årige i live.

I dag forklarede han nemlig, at han ikke var alene med den 58-årige på shelterpladsen. De havde selskab af tre mænd. Det er første gang, han fortæller om de tre mænd, som han ikke kender identiteten på.

Sagens anklager Mette Bendix ville gerne vide, hvorfor den tiltalte ikke har fortalt om de her tre mænd tidligere i forløbet.

- Du er blevet afhørt af politiet flere gange, men du har aldrig nævnt de her mænd. Hvordan kan det være, spurgte hun undrende.

- Jeg ved det ikke, jeg var i chok, tror jeg, sagde den tiltalte og henviser til, at han var meget overrasket, da han blev anholdt af politiet.

- Og så har jeg aldrig haft tillid til politiet, lød det fra den tiltalte.

Den tiltalte forklarede, at de tre mænd en aften kom og hentede den 58-årige i en bil, og at det var sidste gang, han så ham.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Kniv med DNA og blod

Sagens anklager fortæller, at Nordjyllands Politi har udført et massivt efterforskningsarbejde i forbindelse med drabet.

- Der er næsten ikke det sted i Vadum, politiet ikke har undersøgt, sagde hun under sin forelæggelse af sagen.

I en affaldscontainer i nærheden af den tiltaltes bopæl havde politiet fundet en pose. I posen lå et par sko, som med stor sandsynlighed tilhører den afdøde.

- Dit fingeraftryk er på posen, sagde hun til den tiltalte. Hvordan kan det være, ville hun vide, men det kunne han ikke forklare.

Nordjyllands Politi havde også fundet en butterflykniv, der var gemt væk i et hulrum i en lænestol i den tiltaltes lejlighed. På kniven var der spor af blod, som tilhørte den afdøde. Hvordan forklarer du det, spurgte hun den tiltalte.

- Jeg ved ikke, hvordan den kniv er havnet der, fastholdt han flere gange. Den havde nemlig været væk, fortalte han.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Mange, mange vidner

Der er afsat otte retsdage til retssagen. De næste tre dage kommer til at gå med massevis af vidneafhøringer.

Da det sidste sommer kom frem, at en mand var blevet dræbt på shelterpladsen, var Nordjyllands Politi hurtigt ude og efterlyse vidner.

I den forbindelse endte de med at afhøre over 100 personer, og det er altså en del af dem, der skal forbi og afgive forklaring i retten i forbindelse med de næste tre retsdage.

Næste retsdag er torsdag, hvor TV2 Nord igen vil følge sagen tæt ved Retten i Aalborg.


Så du den? Her viser håndboldstjerne skjult talent på træningsbanen

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Karrieremulighederne er måske endnu flere for den OL-guldvindende håndboldspiller.

Hvis Henrik Møllgaard vælger at stoppe sin håndboldkarriere, kan han snildt snøre fodboldstøvlerne.

Det beviste den erfarne håndboldspiller mandag.

Til den sidste træning inden Champions League-opgøret mellem Aalborg Håndbold og norske Kolstad leverede han nemlig et klassemål - med foden.

For før hver håndboldtræning spiller håndboldspillerne 'de unge mod de gamle' i fodbold. Ja, fodbold.

Den kamp vandt 'de gamle', blandt andet takket været et kongemål af veteranen Henrik Møllgaard. Den langhårede spiller modtog en aflevering fra Sebastian Barthold, der forøvrigt selv scorede to mål, hvorefter rutinerede Møllgaard trillede bolden lidt frem og hamrede til bolden med højreskøjten, så den susede forbi ørene på den stakkels målmand Fabian Nordstedt.

 Var det held?

Video: Mogens Jørgensen / TV2 Nord

Efter træningen spurgte TV2 Nords udsendte, om nogen havde lyst til at se Henrik Møllgaards kongekasse.

- Nej, svarede Nicklas Landin og de øvrige spillere prompte.

Men målet blev dog gengivet og på spørgsmålet, om det var held, var svaret fra Møllgaard klart:

- Nej, nej... nej, og tilføjede:

- Jeg har jo al tid i verden. Jeg venter jo bare på, hvad 'Fabbe' (Fabian Nordsten, red.) har tænkt sig at gøre.

Afslutningsvis kom han også med en ekstra kæk kommentar.

- Det elsker Fabbe (Fabian Nordsten, red.) faktisk også. Skud omkring ansigtet, det er noget af det, han bryder sig allermest om, lød det ironisk fra bagspilleren.


I 50 år har Per fået hentet sit affald ved huset - men nu er det slut

Foto: TV2 Nord

Husejer Per Pedersen mener, at affaldsselskabet Nordværk med alle midler forsøger at få ham til at gøre det arbejde, som renovationsfolkene hidtil har gjort.

Per Pedersen er godt og grundigt sur på det affaldsselskab, der har hentet hans affald på adressen i Gandrup ved Aalborg.

Selvom skraldebilen i 50 år har hentet Per Pedersens skrald lige udenfor grunden, er det nu slut.

Affaldsselskabet Nordværk vil nemlig ikke længere køre ned på Per Pedersens grund og hente affald, fordi hans grund ligger på den 50 meter lange stikvej, der efter sigende stiger med mere end 10 procent.

Det står i hvert fald i det brev, som Per Pedersen har modtaget fra affaldsselskabet Nordværk. I et halvt hundrede år har det ikke været noget problem, men det er det nu.

- Jeg forstår ikke, at det pludselig skulle være et problem. Vejen har ikke ændret sig fra den ene dag til den anden, siger Per Pedersen, der nu skal gå et godt stykke fra dit hus med alt affald.

Men faktisk er der noget helt galt med argumentet fra Nordværk. Per Pedersen har efterfølgende fået en entreprenør til at udmåle stigningsprocenten, og den viser noget helt andet.

- Her kan jeg se, at den ikke stiger over 10 procent. Vi har fået målt til knap 5 procent i gennemsnit, siger Per Pedersen med henvisning til beregningen fra entreprenøren,

Og efter TV2 Nord har hevet fat i Nordværk, tikker der pludselig en meddelelse ind i Per Pedersens E-boks.

Her indrømmer Nordværk pludselig, at vejen ned til Per Pedersen slet ikke stiger med 10 procent, Alligevel fastholder de, at den skraldebil, der indtil nu har kørt ned og hentet skraldet, ikke kan i fremtiden.

Hvis nu du kan hjælpe skraldemanden med at gå et stykke med dit skrald, er det så ikke i orden?

- Jo, hvis reglerne er sådan. Men det er jo ikke i orden, at de pludselig påstår, at vejen er for smal, når de har kørt derop de sidste 50 år, siger han.

Større skraldebiler

Ifølge Nordværk handler det hele om, at skraldebilerne er blevet større, og derfor har sværere ved at komme ned i mindre veje, som falder eller stiger meget.

De større skraldebiler har dog kørt ned til Per Pedersen i flere år uden problemer.

Indsamlingschef ved Norværk, Kim Andersen, fortæller samtidig, at de har lavet en ny fortolkning af affaldsregulativet.

Vil det sige, at der er flere borgere, der skal forvente en ringere service, fordi I nu begynder at tolke det her affaldsregulativ mere restriktivt?

- Jeg kan godt forstå, hvad du spørger om. Men nej, vi er der jo selvfølgelig for at give vores borgere den allerbedste service. Vi har vores affaldsregulativ og husholdningsregulativ, som rammen for, hvad vi kan og skal. Og ud fra det, så vil vi byde borgere den bedste service.

Men servicen er jo blevet ringere?

- Det kan jeg godt forstå, at man synes. Jeg kan sagtens forstå, at man synes det.