Techcollege i Aalborg står over for en kæmpe ombygning.

Takket være en donation på 108 millioner fra A. P. Møller Fonden og 200 millioner kroner fra erhvervsskolens egen kasse skal området på Øster Uttrup Vej i Aalborg, hvor uddannelsesinstitutionen har hjemme, forvandles til en moderne campus med bedre plads til sociale og faglige fællesskaber.

Det skriver Techcollege i en pressemeddelelse.

- Med den flotte donation fra A. P. Møller Fonden får eleverne optimale rammer til at dyrke både de faglige og sociale fællesskaber, og vi har store forventninger til, at det vil styrke skolens position som et attraktivt uddannelsesvalg, siger Søren Samuelsen, der er direktør for Techcollege.

Projektets arbejdstitel er 'Techvillage'. Titlen afspejler, hvordan det nye byggeri skal skabe nye muligheder for at bringe eleverne sammen i både store og små fællesskaber på tværs af de 11 forskellige erhvervsuddannelser, der findes på adressen. Idéen er at skabe et fællesskab, som i en landsby.

- Vi har brug for, at flere unge vælger en fremtid som faglærte, men det kræver, at vi tager de unges ønske om at være en del af et attraktivt studiemiljø alvorligt, og dette er et kæmpe skridt i den retning, siger Søren Samuelsen.

'Bringer os helt op i superligaen'

Projektet vil give skolen nye udendørsområder, et nyt centralt indgangsparti samt en række nye undervisnings- og værkstedsfaciliteter.

- Med ’Techvillage’ skaber vi et signaturbyggeri - både for skolen og for erhvervsuddannelserne i Danmark. Byggeriet bringer os helt op i superligaen over studiemiljøer, og vi giver nye unikke muligheder til vores elever. Techcollege skal være et sted, hvor man er stolt af at gå, og det kan de nye bygninger bidrage til, siger Techcolleges bestyrelsesformand Jan O. Gregersen.

Den forberedende proces skydes i gang i nærmeste fremtid og byggeriet forventes at stå klar i sommeren 2030, oplyser Techcollege i pressemeddelelsen.

Selvom man med god intention vil rense sit tag for asbest, så kan det gøre mere skade end gavn.

I flere tilfælde har tagrensningen blandt andet forårsaget asbestforurening af hus og have og endda skader på taget.

Derfor opfordrer Aalborg Kommune i en pressemeddelelse til, at man overvejer det en ekstra gang, inden man får renset og malet sit tag.

I 2024 har kommunen set en stigning i antallet af henvendelser angående maling og rensning af asbestholdige eternittage.

Inden et eternittag males, skal det renses, og i flere af henvendelserne er tagrensningen ikke foregået korrekt, selvom grundejer har hyret en virksomhed til opgaven. Tagrensningerne har i flere tilfælde resulteret i en asbestforurenet grund, et skadet tag og indtrængning af asbestholdigt vand i boligen.

I de værste tilfælde har forureningen gjort ejendommene ubeboelige, indtil de er blevet renset op. 

- Derfor skal borgerne være påpasselige, når de vælger et firma til at male og rense deres tage, forklarer Jens Riise Dalgaard, miljøchef i Klima og Miljø i Aalborg Kommune. 

Altid en risiko

Ifølge Videnscenter Bolius findes der ingen uvildig dokumentation for, at tagrensning forlænger tagets levetid.

Når firmaer lover længere levetid på taget efter rensning og maling, bygger firmaerne det på deres egne erfaringer. Der findes til gengæld flere eksempler på, at tagrensning kan skade taget. 

Og det er også derfor, Jens Riise Dalgaard opfordrer til, at man overvejer det en ekstra gang, inden man får malet og renset taget.

- Der er altid en risiko, når man arbejder med asbest, og det kan være svært at være helt sikker på, at en tagrensning foregår forsvarligt, siger han. 

Hvad skal man være særligt opmærksom på?

Men står man og skal hyre et firma til at male og rense ens tag, der indeholder asbest, skal man først og fremmest sikre sig, at firmaet har dispensation fra Arbejdstilsynet til at udføre arbejdet.

For det er ulovligt at højtryksrense asbesttage, med mindre Arbejdstilsynet har givet dispensation til det. 

Desuden skal man være opmærksom på, at dem, der udfører arbejdet, er blevet undervist i det, og at de maskiner og materialer, der anvendes, er godkendt.

Og så er det også vigtigt, at det vand, der bruges, bliver opsamlet eller filtreres i et lukket og godkendt system, så der ikke ledes asbestholdigt vand til grunden eller i kloakken. 

Tagrensning både skal anmeldes til Arbejdstilsynet som asbestarbejde og til Aalborg Kommune som en midlertidig aktivitet mindst 14 dage før arbejdet går i gang.

De næste 20 år skal der plantes op mod én milliard flere træer i Danmark. Sådan lyder en del af planen i den grønne trepartsaftale, der nu er faldet på plads.

- Træerne er en slags lagerhotel for CO2 og en stor hjælp til at modvirke klimaændringer, siger naturvejleder Karin Winther fra Vesthimmerlands Kommune.

Et af de eksisterende 'lagerhoteller' er Jenle Plantage nord for Aars i Vesthimmerland. Plantagen er ifølge Karin Winther et pragteksemplar på noget af det, vi skal have mere af.

- Birketræer, nåletræer og noget, der kan forgå. Vi har brug for mere og vildere natur for at undstøtte levevilkårene for vores dyr og planter, siger hun.

Se hele indslaget her:

Flere mosser og svampe

Det er ikke bare træer, vi skal have flere af. I Jenle Plantage finder man også mosser og nedfaldne træer.

- De er også helt essentielle. For der kommer mange flere træer op, der hvor træerne tidligere er forgået. Vi skal også have flere svampe, fortæller Karin Winther.

I aftalen om den grønne trepart fremgår det, at der skal plantes en milliard træer de næste tyve år. Er det nok?

- Jeg tror, det kommer til at gøre en forskel, når vi kommer i gang. Alle vil få kendskab til det, men jeg tror ikke, det er nok. Vi skal have meget mere, siger Karin Winther.

Onsdag morgen vågnede flere nordjyder op til et smukt og eventyrligt vinterlandskab samt nogle snefyldte og glatte veje.

Det er primært i Vendsyssel, at man er blevet tildækket af sne, og TV2 Nords fotograf var onsdag morgen en tur forbi Sindal- og Bindslev-området, hvor snerydningen var godt i gang.

Derudover har flere af TV2 Nords brugere også delt deres smukke snebilleder med os.

Dem kan du se herunder:

Er du nysgerrig på vejret i dag, kan du også spørge Solvej Vindblæs til råds herunder:

På det nordligste Mors i nærheden af Sejerslev har Jesper Clausen et landbrug med grise og en kyllingefarm.

Han har også en gravhøj på sin jord. Fra toppen af Lisbjerghøj er der en guddommelig udsigt over øen og vandet og over til Thy.

- Det er næsten det højeste punkt her i omegnen. Man kan faktisk se det meste af spidsen af øen herfra og også langt sydover, siger han.

Han har også udsigt til en af sine marker, der ligger lavt helt ned til Limfjorden. Det bliver sandsynligvis et stykke jord, han skal give slip på for at stoppe udledning af kvælstof til fjorden.

- Jeg forestiller mig, at det bliver mættet med vand, så man stopper CO2-fordampningen fra området. Samtidig bliver kvælstof lagret, inden det kommer ud i fjorden. Vi lodsejere har sagt ja til nogle undersøgelser for at finde ud af, hvad der er bedst for området. Det er stadig uvist, hvor stort et areal, der skal tages ud af drift, siger Jesper Clausen.

'Nemmere, hvis vi hjælpes ad'

Han er en af 12 landmænd på Mors, som nu i et år har forberedt sig på, at de skal stoppe med at dyrke nogle af deres marker. Og at de skal bytte jord med hinanden.

- Vi har nogle udfordringer, vi skal i mål med. Hvis vi hjælpes ad, er det rigtigt meget nemmere, end hvis hver skal svare sit, siger natur- og miljøchef Anna Worm fra rådgivningsselskabet Fjordland.

Både Fjordland og Morsø Kommune er med i det særlige landbrugsråd på Mors, hvor landmændene ruster sig til en ny fremtid med færre dyrkede landbrugsarealer.

Dermed har de allerede taget forskud på kravene i den grønne trepartsaftale, der blev offentliggjort mandag. Den betyder en gennemgribende grøn forandring af landbruget. Sårbare marker skal tages ud af drift. Udledningen af kvælstof skal begrænses kraftigt.

Mælkeproducenten Mette Iversen fra Skallerup er også med i landmandssamarbejdet. Hun oplever, at hun er blevet langt klogere på, hvorfor landbruget skal omstille sig. Og hun er optimistisk i forhold til, at det vil lykkes.

- Ja, jeg ser faktisk en vej ud af det her, siger hun.

Mors er et af de mest landbrugstætte områder i Danmark. 78 procent af jorden bliver dyrket. Men sådan bliver det ikke ved med at være.

- Der er ingen tvivl om, at det vil ændre sig. Hele vejen rundt langs kysten og i lavtliggende områder vil landbrugsjord blive taget ud af drift, siger Anna Worm fra Fjordland.