Udspekulerede kriminelle ringer til borgere, og fortæller de er fra politiet. Men opkaldet er et forsøg på at lokke penge ud af folk.
Det var såkaldte spoofere, der prøvede at svindle den 74-årige kvinde. Nu håber hun, at hun kan advare andre mod svindelnummeret.
Grethe Christiansen og hendes mand var i gang med aftenkaffen, da telefonen ringede i stuen i Sæby. Det var Grethe, der besvarede opkaldet, og i løbet af få sekunders samtale spredte uroen sig i hende.
I den anden ende af røret fortalte en politibetjent, at han havde dårlige nyheder.
Han fortalte hende, at nogen havde misbrugt hendes identitet ved at oprette en forbrugskonto i hendes navn. På kontoen var der allerede optaget lån for 50.000 kroner.
Grethe forstod ikke, hvordan det kunne lade sig gøre. Hun var altid så forsigtig med sit dankort, nøglekort og andre personlige oplysninger.
- Kan du have tabt dit dankort? spurgte politibetjenten i telefonen hende.
Det havde hun ikke.
Nå, men det skulle nok løse sig, forsikrede han hende om. Hun skulle bare give ham sine kontooplysninger, og så ville han sørge for, at det blev bragt i orden.
Advarslelssignaler sætter ind
Det var i dét øjeblik, at Grethe Christiansen opdagede, at hendes advarselssignaler begyndte at blinke. Hun havde gennem årene haft mange samtaler med sin datter Lena om, at man ikke bør give sine kontooplysninger til fremmede i telefonen.
Hun fortalte politimanden, at hun ikke brød sig om at give ham de oplysninger, som han bad hende om, hvortil han svarede hende, at det ville gavne hendes sag, hvis hun gjorde, som han sagde.
Grethe, nogen har hacket din computer, og hvis du ikke giver mig de her oplysninger, så kan jeg ikke hjælpe dig. Så kommer du måske til at hæfte for pengene, sagde han til hende i telefonen
Telefonsvindler
Hun lagde røret på, men ganske kort tid efter ringede telefonen igen. Hun havde ikke lyst til at tale mere med betjenten, så hun svarede den ikke.
I stedet for slog hun nummeret op i den digitale telefonbog Krak. Resultatet, der tonede frem på den røde hjemmeside, da hun tastede telefonnummeret ind, overraskede hende.
Politiet i Videbæk stod der på skærmen.
Nu blev Grethe utryg. Havde hun mon dummet sig, tænkte hun. Da hun senere fik besøg af datteren, Lena Møller Christiansen, besluttede de to sig for, at de ville til bunds i sagen, så de kontaktede politiet på 114.
En velkendt metode
Preben Klitgaard, der er leder ved det kriminalpræventive sekretariat (DKS) ved Nordjyllands Politi, fortæller at opkaldet til Grethe, var det, man kalder for Spoofing.
Fænomenet, der typisk foregår online men også telefonisk, dækker over, at en kriminel forklæder sig som en betroet eller velkendt i forsøget på at få uvidende borgere til at gøre noget, der gavner den kriminelle, men som skader offeret.
Det er ifølge Preben Klitgaard ikke ualmindeligt, at kriminelle sommetider udgiver sig for at være fra ordensmagten, og der er en rigtig god grund til, at det netop er politiet, svindlerne bruger som skalkeskjul i deres spoofing.
Borgere, der er lidt oppe i alderen, er måske tilbøjelige til at være mere autoritetstro, end de yngre generationer
Preben Klitgaard, Nordjyllands Politi
Derfor mener han, at de ældre borgere er mere udsatte i telefonmødet med svindlerne.
DKS er en særlig afdeling ved politiet, der følger og indsamler viden om kriminalitetetsudviklingen for at forebygge og i sidste ende nedbringe kriminaliteten. I afdelingen mener man at kunne se en udvikling i svindelsagerne, som afspejler borgernes øgede opmærksomhed.
- Telefonsvindlerne er snedige, men vi oplever dog, at borgerne generelt er blevet mere skeptiske, siger Preben Klitgaard.
Ifølge politikomissæren handlede Grethe fuldstændig efter bogen, da hun undrede sig over, hvorfor hun skulle udlevere sine kontooplysninger.
- Borgerne spørger ind til, hvorfor de bliver kontaktet telefonisk. Det er godt at være på vagt, så man ikke lader sig snyde af de her former for opkald, siger han.
Det må stoppe
I Sæby er Grethe da også glad for, at hun reagerede som hun gjorde, men der er stadig noget, der ærgrer hende.
- Jeg synes, det er blevet svært at begå sig. Jeg føler, at man skal se sig over skulderen, og være meget forsigtig, og det synes jeg, er ærgerligt, siger hun.
Hun ønsker, at der bliver gjort mere i kampen for at stoppe svindlerne, men at få bugt med fupopkaldene er ikke så lige til, fortæller politikomissæren.
- Når vi får en anmeldelse, så opretter vi en sag og påbegynder en undersøgelse af den konkrete sag. Men efterforskningsmulighederne kan være svære i sådanne sager, siger Preben Klitgaard.
Der findes nemlig masser af onlinetjenester, hvor man kvit og frit kan sende sms'er og foretage telefonopkald og selv bestemme, hvilket nummer der skal stå som afsender i displayet hos modtageren.
- De fleste har nok modtaget en SMS fra Postnord, der siger, de har en pakke til gode. Det er forbavsende nemt, at gøre det her, siger han.
Desuden mener han, at der er et stort mørketal, når det kommer til spoofing-relaterede forbrydelser. Det er nemlig de færreste, der anmelder forbrydelserne til politiet, men det er man meget velkommen til.
- Vi vil gerne høre om det, for ellers har vi heller ikke mulighed for at følge udviklingen, siger Torben Klitgaard.
Tre råd
- Videregiv aldrig personlige oplysninger: Både dit NemID-brugernavn, NemID-kode og koderne fra dit fysiske nøglekort er personlige og må aldrig videregives.
- Foretag kontrolopkald: Hvis politiet ringer og anmoder om mistænkelige informationer som for eksempel dit Nem-ID login, så læg røret på, og ring selv til politiet på 1-1-4, og spørg derefter efter den pågældende medarbejder. På den måde kan du være sikker på, at det faktisk er politiet, der har ringet til dig.
- Opret en kreditadvarsel på borger.dk: På den måde kan du blive advaret, hvis nogen optager lån i dit navn.
