Virtuel rundvisning på ungdomsuddannelserne: - Det er helt klart sværere for de unge i år
En stor beslutning venter forude for de grundskoleelever, der inden den 1. marts skal vælge en ungdomsuddannelse. Uddannelsesinstitutionerne plejer på den her tid af året at holde åbent hus, men i år foregår det hele virtuelt.
Den såkaldte pæl er blevet fundet frem på Hasseris Gymnasium. Normalt angiver den, hvor man kan se og høre mere til, hvad gymnasiet tilbyder til det traditionelle åbent hus-arrangement, men i år er det anderledes. Det hele foregår nemlig på grund af coronavirus virtuelt.
- Jeg mener, at de tre år, man er på gymnasiet, er nogle af de vigtigste tre år i ens liv, siger
Senest den 1. marts skal de elever, som til sommer afslutter deres grundskoleforløb, vælge, hvad der så skal ske. Og flere kan være i tvivl.
Også brobygningsforløbene har i år været aflyst. De er ellers normalt også med til at klæde kommende elever på til, hvad de vil.
- De unge står helt klart i en meget mere vanskelig situation i år, end de normalt gør. Det er sværere at blive ordentlig klædt på, når alt er aflyst og gjort virtuelt, siger
På Aalborg Handelsgymsium har de i dag også premiere på det første online åbent hus arrangemnet. Her siger man hvert år goddag til omkring 600 nye elever.
- Når man kigger på elev-trivselsundersøgelser, så betyder trivsel jo enormt meget for, hvor meget læring, man får, og hvor meget barnet udvikler sig. Så det er afgørende for de her unge mennesker, som lige nu står og skal vælge ungdomsuddannelse, at de kommer ind på den rigtige hylde, siger cc og fortsætter:
- Jeg tænker helt klar, det er mere vanskeligt i år. Man kommer jo ikke ud og taler med folk, og man kommer jo ikke ud og mærker stemningen, som er helt unik
På Hasseris Gymnasium bliver det ikke til en fysisk fremvisning, og med de anderledes vilkår forud for valget af næste skridt på livets vej, spår Ole Droob, at særligt forældrenes råd i år kan få stor betydning.
- Det at man sammen sætter sig ned, prøver at lytte efter, prøver at mærke efter, hvor tror jeg, at jeg vil få det bedst ved at være. Der tror jeg, at forældrene vil komme til at spille en større rolle i år.
Sidste år valgte 72 procent af de elever som forlod en grundskole at fortsætte på en gymnasial uddannelse, mens hver femte foretrak en erhvervsuddannelse.