OL i Tokyo er lukket land for de fleste på grund af coronapandemien. Men den aalborgensiske minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Rasmus Prehn (S), er en af de heldige, der kan overvære de danske atleter konkurrere på andet end en TV-skærm.

Torsdag landede han i Japan som stedfortræder for kulturminister Joy Mogensen, der ikke kunne rejse afsted på grund af sin graviditet.

Og allerede første dag var pakket med kajakroning og håndboldsemifinale:

Har du været i Japan før?

- Det er første gang, jeg er i Japan. Det har været på min ønskeseddel i mange år. Det er også første gang, jeg får lov til at overvære et OL. Så jeg er meget, meget begejstret for den appelsin, der lige er faldet ned i turbanen.

Du var netop landet og lagde hårdt ud med at se Emma Aastrand vinde en bronzemedalje i 500 meter enerkajak. Hvordan var det?

- Det var hamrende flot og meget, meget rørende at stå der. Der var det lige før, at tårerne pressede sig på, da hun kom ind på tredjepladsen, og vi så Dannebrog ryge til vejrs, mens hun fik sin medalje. Det var virkelig smukt og rørende.

Nu gælder det så håndboldherrernes semifinale – hvad forventer du dig af den?

- Jeg har helt ondt i maven af bare spænding. Bare vi nu kunne gå videre. Tænk at kunne få lov til at opleve finalen! Men altså, det er under alle omstændigheder superflot at nå semifinalen, og vi har nogle hamrende dygtige herrer, så det glæder jeg mig til at se.

Hvordan er Tokyo?

- Det er en meget spændende by, men nu er der jo stenhårde restriktioner. Så vi må ikke bare gå ud i byen og få en øl, tage et måltid mad eller løbe en tur. Så det er fra bilruden, at jeg ser Tokyo. Jeg håber at kunne komme tilbage og få lov til at opleve byen for fuld udblæsning uden corona-restriktioner.

Hvad synes du om de Danmarks præstationer ved dette OL indtil nu?

- Det er jo otte medaljer, vi har so far. Og vi er ikke færdige endnu. Så jeg synes godt, at vi kan ranke ryggen og være megastolte af det her OL. Jeg er også glad for, at det kan gennemføres til trods for corona. At vi kan vise, at verden står sammen, og vi stadig mødes og konkurrerer i heden kappestrid og god idræt.

Hvad siger familien derhjemme i Aalborg til, at du skulle afsted til OL?

- Det var faktisk vores sidste uge i vores fælles ferie, men heldigvis har de været søde og forstående. De ville selvfølgelig gerne have været med, men det kunne jo ikke komme på tale på grund af coronarestriktioner, pengepungen og så videre.

Jeg kan se, at du virkelig har heppet meget på de danske atleter på facebook – hvad betyder OL for dig?

- Det er en drengedrøm, der går i opfyldelse. Mit første OL, kan jeg huske, at jeg så på fjernsyn i 1980, hvor jeg har været syv år gammel. Det var i Moskva, og det var noget helt særligt og spektakulært at se. Og fuldstændig uventet får jeg et opkald for nogle uger siden, om jeg vil være vikar. Det er jeg jo bare glad og stolt over.

Nu er du her jo som stedfortræder for Joy Mogensen – hvordan er det at beskæftige sig med et andet område, end du gør normalt?

- Man kan godt få en lille smule præstationsangst. Jeg har vikarieret i tre måneder som kulturminister før, og derfor er jeg også lidt forberedt på, hvad det handler om. Men det er klart, jeg er ydmyg og ny på pinden.

Hvilke opgaver har du som Danmarks repræsentant?

- Jeg skal begå mig meget forsigtigt, og mine opgaver er at være Danmarks officielle ansigt udadtil, bakke vores idrætsudøvere og organisationer op og vise behørig respekt overfor vores japanske værter, der har gennemført et OL under så vanskelige forhold. Udover det er mine opgaver også at netværke med japanske interessenter og politikere. Jeg mødes med den japanske landbrugs- og fiskeriminister i morgen.

Hvad glæder du dig allermest til?

- Jeg har indtil mandag morgen, så vi får afslutningsceremonien med. Jamen semifinalen for håndboldherrerne står højt på min liste. Jeg krydser fingre, og håber på det bedste. Men der er så mange dygtige atleter. Jeg glæder mig til hvert eneste sekund, vi skal være her.