Bettina overlevede dødelig sygdom takket være stamcelledonor
Vi kender alle til organdonation og bloddonation, men der er også brug for at få udbredt kendskabet til stamcelledonation. Derfor er dagen i dag - lørdag 18. september - udnævnt til International Stamcelledonordag.
En af nordjyder, der på egen krop har oplevet, hvor afgørende det er at finde en donor, er 48-årige Bettina Wilhjelm fra Terndrup.
Det er ikke blot mig, han har reddet, det er hele min familie
Bettina Wilhjelm, cand.pæd.psyk, Terndrup
For to år siden gik blev hun syg. I første omgang troede hun selv blot, der var tale om stress og småforkølelser, men efter grundige lægelige undersøgelser, fik hun den barske besked; at hun havde MDS, et forstadie til leukæmi, blodkræft.
- Det er en ret alvorlig besked. Jeg tror ikke, det helt gik op for mig, at jeg var så syg, og at det kunne gå helt galt. Jeg har jo to børn, som jeg skal være noget for, så det ville være helt kaos, hvis jeg pludselig ikke var her mere, siger Bettina Wilhjelm, der er uddannet lærer og har en kandidatuddannelse i pædagogisk psykologi.
Blev reddet af en tysker
Hun blev indstillet til stamecelletransplantation og meget hurtigt - og på nærmest mirakuløs vis, viste det sig, at en ung tysk mand havde de stamceller, den enlige mor til to fra Nordjylland lige stod og skulle bruge.
- Det er ikke blot mig, han har reddet, det er hele min familie, fortæller Bettina Wilhjelm.
Hun er blandt de 140 danskere, der hvert år får konstateret en sygdom, der kræver, at de får en stamcelletransplantation for at overleve. Det kan imidlertid være meget svært at finde en stamcelledonor, da det kræver et godt match mellem donorens og patientens vævstyper. Derfor er det vigtigt, at så mange danskere som muligt melder sig som donor af stamceller.
Sådan bliver du stamcelledonor
• Er du mellem 18 og 55 år, vejer mindst 50 kg og er sund og rask, kan du blive stamcelledonor i Danmark.
• Er du allerede bloddonor, kan du tilmelde dig som stamcelledonor via Bloddonor.dk eller blive tilmeldt i blodbanken næste gang, du donerer blod. Når du er tilmeldt, vil der blive taget en ekstra blodprøve i blodbanken, og herefter vil du kun blive kontaktet, hvis der kommer et match mellem dig og en patient.
• Er du IKKE bloddonor, skal du tilmelde dig via Sundhed.dk, hvor du først skal besvare nogle spørgsmål om dit helbred. Opfylder du helbredskravene, får du tilsendt et lille kit, så du kan lave et mundskrab, som Danske Stamcelledonorer skal bruge til at analysere din vævstype. Herefter vil du blive kontaktet, hvis der kommer et match mellem dig og en patient.
• Som registreret stamcelledonor bliver du kun kontaktet, hvis en patient matcher netop dig. Der findes tusindvis af forskellige vævstyper, og derfor er chancen for, at du bliver udvalgt, meget lille. Det betyder, at mange står i registreret uden nogensinde at donere stamceller. Men hvis matchet er der, bliver du den eneste ene i verden, der kan redde patienten.
• Du kan altid afmelde dig som stamcelledonor, hvis du ikke længere ønsker at være med.
Kilde: Bloddonorerne i Danmark
- Det ligger i tiden, at vi danskere gerne vil træde til og hjælpe hinanden i livskritiske situationer. At melde sig som stamcelledonor kræver i første omgang meget lidt, men kan i sidste ende få afgørende betydning for et andet menneskes liv, siger Morten Bagge Hansen, der er er ledende overlæge på Rigshospitalet og medlem af hovedbestyrelsen for Bloddonorerne i Danmark.
- Før i tiden skulle man være bloddonor for at kunne donere stamceller, men i dag kan alle donere. Stamcelledonorer bliver optaget i et verdensomspændende netværk, der bruges til at finde ’den eneste ene’, som kan hjælpe med stamceller til en patient med f.eks. kræft i blodet eller en særlig immunsygdom, fortsætter han.
Flere skal melde sig
På verdensplan er der tilmeldt mere end 35 mio. stamcelledonorer. Alligevel findes der stadig patienter, som man aldrig finder en egnet donor til.
- Vi er utrolig stolte af det internationale stamcelledonorregister, der samler mange frivillige og ubetalte stamcelledonorer. Men for at være klar til at hjælpe de patienter, som får brug for stamceller, har vi brug for mange flere stamcelledonorer. Jo flere, der tilmelder sig, jo større er chancen for, at vi kan finde en egnet stamcelledonor til en patient og dermed redde liv, siger Morten Bagge Hansen.
Fakta om stamceller
Stamceller findes i knoglemarven og er forstadier til celler i blodet. Knoglemarv og stamceller er nødvendige for, at vi kan overleve. Stamceller er vigtige for vores immunforsvar, blodets evne til at størkne og transport af ilt rundt i kroppen. Tidligere kunne man kun få stamceller fra knoglemarven, og derfor kaldte man en donation af stamceller for knoglemarvsdonation. Siden har man fundet ud af også at høste stamceller ud i blodet ved hjælp af medicin, og man kalder det derfor nu for stamcelledonation.
Der er altid brug for flere stamcelledonorer, fordi stamcelledonation foregår når der er et konkret behov. Jo flere stamcelledonorer der er i registret, des større er chancen for et match.
Kilde: Bloddonorerne i Danmark
Det er en uselvisk handling
I Terndrup er Bettina Wilhjelm glad for, at hendes transplantationen for to år siden gik som den skulle.
I dag er Bettina Wilhjelm kræftfri, men ikke rask. Hun får dagligt medicin, men uden stamcelledonationen ville hun efter al sandsynlighed ikke have levet i dag.
Derfor sender hun da også en kraftig opfordring til alle om at melde sig som stamcelledonor:
- Kan man vise omsorg og næstekærlighed på – så gør sig de overvejelser – gave og chance – Det er den fineste og uselviske handling, man kan gøre. Man viser omsorg og næstekærlighed og giver andre en gave og en chance, og så tror jeg også, at man som donor er taknemmlig for at kunne hjælpe, siger Bettina Wilhjelm.
I Danmark er der 180.000 bloddonorer og 60.000 registrerede stamcelledonorer. Lige nu er der flest kvindelige stamcelledonorer, og derfor er der et stort behov for mandlige stamcelledonorer – og særligt unge, mandlige stamcelledonorer.
TV2 Nords René Ryom talte lørdag med læge Randi Berg, Danske Bloddonorer, om hvorfor, det er vigtigt, at flere danskere melder sig som stamcelledonor.
