Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Mette Frederiksen varsler nyt om restriktioner mandag – her er, hvad eksperterne forventer

Foto: Mads Claus Rasmussen - Ritzau Scanpix

Mette Frederiksen har indkaldt landets borgmestre til et virtuelt møde mandag klokken 11.

I den kommende uge løfter regeringen sløret for, hvilke restriktioner der skal fortsætte ind i marts.

Rettelse: TV2 Nord sender live omkring klokken 12:

Regeringen har indkaldt alle landets borgmestre til et virtuelt møde mandag klokken 11. Her skal de blandt andet drøfte mulige genåbningsscenarier. TV2 Nord sender live på Facebook og på TV2 Nord Salto umiddelbart efter mødet - ved 12-tiden. Her kommer Arne Boelt (S), borgmester i Hjørring Kommune, med sin reaktion på mødet. Følg med her

De nuværende coronarestriktioner står til at udløbe 28. februar, og derfor holder regeringen på onsdag et pressemøde. Her vil det blive oplyst, hvilke restriktioner der forlænges.

Men ifølge statsminister Mette Frederiksen (S) får vi formentlig allerede mandag en indikation på, hvad der er på vej.

- Næste uge kommer til at handle om, hvordan vi forsvarligt kan udfase nogle flere af restriktionerne. Måske regionalt. Mere om det i morgen (mandag, red.), når eksperterne har regnet på tallene og mulige scenarier, skriver Mette Frederiksen søndag eftermiddag i et opslag på Facebook.

Også sundhedsminister Magnus Heunicke (S) er ude med en Facebook-opdatering om den kommende melding. Han er lidt mere detaljeret end statsministeren, da han garanterer, at der vil blive lettet noget på landsplan.

- Vi skal forberede os på, at noget af genåbningen bliver landsdækkende, og andet bliver regionalt, skriver sundhedsministeren.

Han understreger samtidig, at myndighederne er klar til hurtige lokale nedlukninger, når der sker udbrud, som vi lige nu ser det i Kolding.

Eksperter forventer ikke meget

Men spørger man to eksperter, TV 2 har talt med, er meldingen ganske klar: Langt de fleste restriktioner vil fortsætte ind i foråret.

- Det er desværre ikke tidspunktet for den her store, glade genåbning. Jeg tror ikke, at der er ret meget på bordet, lyder vurderingen fra Nils Strandberg Pedersen, der er tidligere administrerende direktør i Statens Serum institut.

- Jeg tror, at vi vil se en meget forsigtig genåbning, lyder det fra Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet.

Afgangsklasser er de næste i køen

De to eksperter er enige om, at det mest sandsynlige område for genåbning er afgangsklasserne i både folkeskoler og ungdomsuddannelser. Og selv hvis det sker, kan det blive med strenge spilleregler.

- Så kan det blive noget med at lade dem møde hver anden dag eller halvdelen af klassen ad gangen, siger Nils Strandberg Pedersen.

Hans Jørn Kolmos er en smule mere optimistisk, da han mener, at det også kan være en mulighed at lade efterskolerne komme tilbage. Men al genåbning skal overvåges grundigt, og forholdene kan ændre sig lynhurtigt, vurderer han.

- Hvis der kommer nye udbrud, kan det selvfølgelig have en enorm betydning for, hvad der kan lade gøre.

Frisører og små handlende

Begge eksperter kan også se, at en række mindre handlende kan få lov at åbne igen. Det kan være frisører, små privatejede tøjforretninger og lignende. Det er en kategori af forretninger med en relativt skrøbelig økonomi, som derfor er truet af konkurs ved fortsat nedlukning.

Men selvom den kategori er blandt de mest sandsynlige til at blive åbnet, siger Nils Strandberg Pedersen alligevel, at han "har svært ved at se det".

- Det går jo ikke specielt godt med antallet af smittede, som vi ikke kan banke ned, fordi den engelske variant spreder sig hurtigt, siger han og henviser til, at både eksperter og myndighedernes egne beregninger forventer en yderligere stigning i smitte den kommende tid selv uden lempede restriktioner.

Og så er den tidligere SSI-direktør helt sikker på, at det meste af genåbningen vil blive regional.

- Hvis der sker noget, vil det blive i nogle områder, som man så vil være klar til at lukke ned igen, hvis det bliver nødvendigt.

Lukning frem for åbning?

Pressemeddelelsen fra regeringen, der blev udsendt lørdag, bærer titlen 'Plan for udfasning af restriktioner'. Alligevel kan Nils Strandberg Pedersen godt se et scenarie, hvor man i stedet vil benytte lejligheden til igen at lukke ned for de mindste skoleklasser, som det allerede er sket i Kolding og Ishøj efter store udbrud der.

- Det kan man ikke udelukke, for hvornår er bægeret fyldt? Lad os sige, at vi får fem store udbrud mere på skoler, så vil man nok sige, at det er man nødt til at gøre, siger han.

Det er Hans Jørn Kolmos imidlertid uenig i. Han mener, at lanceringen af en ny aggressiv teststrategi er et tydeligt bevis på, at yderligere nedlukning ikke er på dagsordenen lige nu.

- Hvis vi lukker skolerne igen, er vi jo reelt tilbage i en total nedlukning, og hvad skal man så bruge alle de tests til? Den intensiverede teststrategi skal ses som et tegn på, at vi er på vej mod genåbning. Der ville ikke være nogen grund til at sætte den i gang, hvis vi lukker helt ned igen, siger han.

Den intense teststrategi er trådt i kraft i Kolding, hvor der lørdag formiddag var kø til test i Kolding Storcenter. Foto: Signe Kjær Lindboe

Alt andet må vente

Eksperternes bud stemmer også fint overens med den vurdering af forskellige åbninger, der blev lavet af Den Faglige Referencegruppe i januar – en vurdering, som regeringen vil følge i sit budskab på onsdag, understreges det i pressemeddelelsen.

På listen står netop de mindste skoleklasser, som fik lov at åbne først, øverst. Næste områder er 'Udvalgsvarebutikker', 'Grundskole 5. til 10. klasse', 'Videregående uddannelser' og 'Liberale erhverv med tæt fysisk kontakt'. Eneste lille afvigelse herfra er altså, at Nils Strandberg Pedersen og Hans Jørn Kolmos tror på, at det kun er afgangsklasserne, der kan komme i skole igen, ikke de mellemste klassetrin.

Alt andet på referencegruppens liste må i øvrigt vente, lyder vurderingen. Det gælder for eksempel barer, restauranter, værtshuse, kultur- og fritidsinstitutioner, foreningsaktiviteter, arbejdspladser, indkøbscentre og en lempelse af forsamlingsforbuddet.

- Generelt vil alt, hvor man hænger ud i det offentlige rum, være nødt til at vente til sidst, siger Hans Jørn Kolmos.


Vindueskiggeri? Mystisk drone plager i nordjysk by

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Genrefoto.

Dronen kommer oftest på besøg om aftenen og morgenen, når der er mørkt.

Gennem den sidste måneds tid er en mystisk drone blevet spottet flere steder på Mors, hvor den har fløjet lavt blandt husene.

Blandt andet har den flere gange om ugen besøgt Nadja Pedersen.

- Man bliver utryg og mere privat, forklarer hun.

Hun fortæller, at dronen flyver ved hendes vinduer og over hende, når hun lufter sin hund.

- Jeg føler, den kigger ind i huset, og det er ikke fordi, jeg har noget at skjule, men det er virkelig ubehageligt, siger hun.

- Min hund kan heller ikke lide den, så han stresser og gøer, når den er der, og det er jo ikke så smart om aftenen midt i byen, tilføjer hun.

Dronereglerne

Du må ikke flyve over huse og dertilhørende områder, som er afgrænset af hegn, hæk, mur eller lignende, hvis du er i mindre end 100 meters højde.

Hvis du skal overflyve huse som en omkranset af hæk, hegn og mur i under 100 meters højde skal du indhente ejers eller beboers tilladelse.

Du må gerne overflyve huse med hæk, hegn og mur uden at spørge om tilladelse i mindst 100 meters højde og med en horionsontal hastighed på mindst 5 m/s. Du må ikke cirkulerer rundt om huse, men overflyve dem fra A til B.

Husk, at denne regler gælder kun hvis du skal overflyve huse med hæk, hegn eller mur, så fx må du gerne overflyve områder som er omkranset af hæk, hegn og mur hvis det ikke er til gene for ejeren i lav højde.

Beboelsesejendomme

Flyvning med droner nærmere end 2,5 meter fra beboelsesejendomme, som ikke er afgrænset af hegn, hæk, mur eller lignende, må ikke finde sted uden bygningens ejer eller administrator eller dennes samtykke.

Ved flyvning nærmere end 2,5 meter fra beboelsesejendomme, skal beboerne orienteres inden flyvningen. Dette fungerer typisk via en e-mail til beboerne en dag forinden eller en seddel i opgangen.

Kilde: Trafikstyrelsen

Mange har haft besøg af dronen

Nadja Pedersen er langt fra den eneste, der har haft uønsket besøg af dronen. I den lokale Facebookgruppe "Morsø fællesgruppe" har flere nemlig delt sine oplevelser med den mystiske drone. Her skriver flere, at de har oplevet det samme som Nadja Pedersen, nemlig at dronen flyver ved folks vinduer.

Blandt andet fortæller en borger, at dronen flyver ved deres soveværelsevindue og køkkenvindue til trods for, at de bor på 1. sal.

Før opslaget i gruppen vidste Nadja Pedersen ikke, at andre havde haft besøg af dronen.

- Det gjorde mig lidt glad, da det på en eller anden måde virker lidt mindre skræmmende så, forklarer hun.

De mange episoder med dronen har også kastet en politianmeldelse af sig. Dog er det ikke lykkedes nogle at få taget et billede eller en video af den mystiske drone.


Markant flere rotter i nordjysk by: Sådan undgår du dem

Foto: Linda Kastrup/NF/Ritzau Scanpix

Antallet af rotter er steget voldsomt i den nordjyske by, og konsekvenserne kan være voldsomme.

Der er ingen tvivl om, at det har regnet meget i år.

Men udover at regnen kan være træls, har den også budt på markant flere uønskede gæster.

Nemlig rotter.

Regnvejret får rotter til at forlade kloakkerne, og i stedet gå efter et mere trygt hjem i og ved bebyggelse.

Og rotterne er især i Aalborg dukket op i stor stil.

I Nordens Paris er antallet af rotteanmeldelser i september og oktober fordoblet i forhold til samme periode sidste år. Og rotterne er sandsynligvis ikke på vej væk.

- Jeg kan frygte, at antallet af rotter kun vil stige den næste tid, hvor det normalt er højsæson for dem omkring beboelse.

Sådan lyder det fra skadedirektør hos Gjensidige, Lene Rasmussen.

Kan nærmest ødelægge alt

- Rotter kan både bære på en lang række sygdomme og lave helt uoverskueligt store skader, hvis først de får etableret sig indenfor, lyder det fra skadedirektør hos Gjensidige, Lene Rasmussen.

Bo Halm Andersen arbejder som byggesagskyndig hos NRGi, og han ved, hvilke skade rotter kan forårsage.

- De kan på det nærmeste ødelægge alt i en bolig lige fra isolering til kabler og gulve. Og samtidig kan de medføre lugtgener, støj og reel sundhedsfare, så det er helt afgørende, at man sikrer hjemmet bedst muligt, fortæller Bo Halm Andersen.

Skab et uattraktivt rottehjem

Gode råd til at undgå rotter i hjemmet

1. Se efter om riste til krybekælderen og ventilationsriste i facaden er intakte

2. Få monteret en rottespærre i kloakrør / kloakbrønd

3. Få foretaget en tv-inspektion af afløbsrør til og fra huset for at sikre, at de er intakte.

4. Tjek husets fundament og ydervægge for eventuelle revner og huller

5. Saml nedfalden frugt som æbler op, når de kolde måneder begynder

6. Sørg for at rotter ikke kan komme i kontakt med fuglefoder i skuret eller på foderbrættet.

7. Klip grene væk som vokser tæt på eller læner sig mod taget

8. Sørg for at man ikke har en åben kompostbunke

9. Sørg altid for at kontakte kommunen og en skadedyrsbekæmper, hvis du oplever rotter i og ved hjemmet.

Kilde: Gjensidige


Lisa vil være byens nye købmand: På denne dato regner hun med at åbne

Mandag aften var der indkaldt til borgermøde, hvor der blev gjort status.

Borgerne i Ravnkilde måtte i slutningen af september vinke farvel til landsbyens købmandsbutik, men snart kan der igen blive tændt lys i butikslokalerne.

En lokal arbejdsgruppe forsøger nemlig at vække butikken til live igen.

Blandt andre Lisa Norman Andersen, der arbejdede i købmanden, før den lukkede. Hun vil være den nye købmand i byen, hvis det lykkedes at få den åbnet igen.

- Jeg brænder for det, og det har egentlig hele tiden været planen, at jeg skulle overtage, når de gamle skulle ud, forklarer hun.

Vil føre gammelt tiltag med videre

Mandag aften var der indkaldt til borgermøde, hvor der blev gjort status, og hvor man forsøgte at lodde stemningen blandt borgerne i området i forhold til at stable en ny butik på benene.

- Der er rigtig mange ting, som ser ud til at lykkes, men vi skal lige have det hele til at falde på plads. Borgernes opbakning er det afgørende, så hvis der kommer positiv tilbagemelding i aften, og vi får solgt nogle anparter, er jeg helt sikker på, at vi starter en butik, sagde Jan Værum Nørgaard, der er med i 'Købmandsgruppen' i Ravnkilde mandag.

Lykkedes det at åbne købmanden igen, så er der særligt et tiltag, som Lisa Norman Andersen vil tage med videre fra den gamle købmand.

- Vi har mange ældre, som ikke kan komme ud af byen, og her har vi kørt en fast vareture til de ældre rundt omkring i byen hver torsdag, hvilket jeg har i sinde at gøre igen, når jeg åbner, forklarer hun.

Hvornår regner du med at kunne åbne?

- Marts eller april forhåbentligt, griner hun.


Faldende elevtal får uddannelse til at flytte ud af centrum

Foto: Aalborg Tekniske Gymnasium

Et faldende elevtal får uddannelsesinstitution til at samle HTX-elever ét sted.

Siden 2018 har en del af HTX-eleverne på Aalborg Tekniske Gymnasium gået i skole i shoppingcentret Friis i den centrale del af Aalborg, men efter sommerferien er det slut.

Her samler uddannelsesinstitutionen nemlig alle elever på Øster Uttrup Vej, hvor hovedafdelingen ligger sammen med erhvervsskolen Tech College.

- Vi er blevet færre elever, og derfor synes vi, det er svært at skabe et godt studiemiljø inde i byen. Vi har bedre mulighed for at lave nogle aktiviteter, der skaber fællesskab, når vi samler eleverne, og vi kan ikke alle være i Friis, siger Rikke Palmgren, der er uddannelsesdirektør og rektor på Aalborg Tekniske Gymnasium.

Færre søger ind

Flytningen kommer til at påvirke tre 2.g-klasser og to 1.g-klasser, der har base i Friis. De skal efter sommerferien møde ind på Øster Uttrup Vej, hvor de dog allerede i dag har enkelte valgfag.

- Vi har været meget glade for at have en afdeling i centrum. Vi delte os på et tidspunkt, hvor vi var blevet meget store, men desværre er der for få unge mennesker, der søger ind på HTX i dag, så derfor samler vi nu eleverne ét sted, siger Rikke Palmgren.

Der er lige nu omkring 200 elever per HTX-årgang på Aalborg Tekniske Gymnasium. Da uddannelsen var størst, var der 350 elever på en årgang.

Ifølge uddannelsesdirektøren er HTX-uddannelsen i Aalborg ramt af en misforståelse, der er opstået, efter at der er indført et system, som omfordeler gymnasieelever efter geografi.

- Vi har ikke fået så mange elever til fra oplandet, fordi eleverne tror, at de ikke må søge væk fra deres nærmeste gymnasium, men vores opland er noget større end de almene gymnasiers, siger Rikke Palmgren.


Stor donation sikrer pusterum til indlagte børn

Børnene på Universitetshospital Nord får nu et rum, hvor de kan bringe kreative idéer til livs og glemme kitler, kanyler og stetoskoper for en stund.

Papir, farveblyanter og limpistoler er i centrum på et nyt kreativt værksted på Universitetshospital Nord.

Kreaheltene står bag projektet, der er blevet til med en donation på godt en halv million kroner fra Spar Nord Fonden.

I krearummet håber man, at fantasi og kreative projekter kan tage børnene væk fra dagligdagen med sygdom. 7-årige William Kronborg Bertelsen er særligt fascineret af militærting og laver et jagerfly i papir.

- Det er sjovt at være hernede, fordi man kan lave alt, forklarer William Kronborg Bertelsen, der på grund af en lungesygdom er kommet på sygehuset, fra han var få måneder gammel.

Kreaheltene er kommet på børneafdelingen i fem år, og derfor har 7-årige William allerede lavet flere kreative projekter som et bamsehospital og hans egen hospitalsstue.

- Jeg har set alt på sygehuset, og så laver jeg det bare, forklarer han om sin inspiration.

For Williams mor, Kia Kronborg, er muligheden for et kreativt afbræk en vigtig del af hverdagen med en kronisk sygdom i familien.

- Det betyder, at det ikke skal være en kamp at komme på sygehuset, og at det ikke skal være en træls ting, påpeger Kia Kronborg, der med det nye værksted får en lidt nemmere gang på sygehuset.

- Nogle gange har vi jo gået og ledt efter kreaheltene, inden vi skulle hjem og fået sygeplejersker til at ringe til dem, bare fordi han vil sige hej og farvel.

Se indslaget herover.

Alle er velkomne

Det nye rum på sygehuset har åbent hver tirsdag og torsdag, og alle børn må være med, om så man er patient eller pårørende.

Det glæder en af kreaheltene, Lise Vandborg.

- Vi ser jo, at børn blomstrer fuldstændig op, når de ser noget andet end kitler. Børn får lov til at være børn i stedet for at tænke på kanyler og stik, og alle de ting, der hører til på sygehuset, fortæller Lise Vandborg og uddyber.

- De har jo brug for at få andre inputs i deres hverdag. Måske er de for syge til at komme i skole eller SFO, og så kan de komme her og lave krea med os, slutter Lise Vandborg.