Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Afsløring: Hollandske bomtrawlere smugler kokain i dansk farvand

Foto: Ole Jakobsen / TV 2

ARKIVFOTO.

Dårlig og ikke eksisterende kontrol i havne som Hanstholm og Thyborøn, giver internationale narkokarteller gode muligheder for at smugle i dansk farvand.

På de vestjyske havne går der historier om, at en af de lokale er blevet truet på livet i Thyborøn, og at mindst tre andre er slået ned af de såkaldte “pirater” i Hanstholm. 

TV 2 har fået bekræftet historierne fra flere kilder. Men ingen tør sige noget om, hvorfor de hollandske fiskere har fået det eksotiske øgenavn:

- Jeg har ikke lyst til at rippe op i det, siger en af dem, der sidste år blev slået ned af piraterne.

Ingen ønsker at få deres navn frem, da de frygter for repressalier. Nogen ved lidt. Andre næsten ingenting.

Og så er der dem, der ved mere, end de har lyst til. Dem, der har været helt tæt på:

Det er derfor, jeg siger, du skal passe på. Og det mener jeg virkelig, for de der hollændere er ikke til at spøge med. Mange af dem har en lidt blakket fortid. Forstået på den måde, at de er af den type, at hvis man begynder at gå dem i bedene, så vil du ligesom få at vide, at det skal du nok ikke gøre. Det er sådan pænt fortalt, og så kan du nok godt lægge 2 og 2 sammen og få 4 ud af det, lyder det fra en anonym lastbilschauffør. 

Drop-off-metoden 

Efter at have fulgt en række hollandske bomtrawleres trafik i den danske del af Nordsøen i to år, samt interviewet en lang række kilder i ind- og udland, kan TV 2 nu afdække, at det ikke kun er fisk, hollandske fiskere fanger i Nordsøen. Det er også kokain.

Men hvordan ender kokainen ude i de danske bølger? Hvordan finder kokainfiskerne det? Hvorfor er de små vestjyske havne nøje udvalgt af bagmændene? Og hvem er de?

En hollandsk fisker har indvilliget i at mødes, til trods for at han, efter eget udsagn, risikerer sit liv.

Da vi sætter os, gør fiskeren det klart, at han på ingen måde vil kunne genkendes:

- Jeg er nødt til at være 100 procent sikker. Ellers er jeg død. De er ‘crazy’.

Og at der er bestemte mennesker, han ikke vil tale om:

- Jeg ved det hele, men jeg kan ikke fortælle jer alt. Det her lort ødelægger ens liv.

Hvordan ved du det?

- Jeg har selv været en del af det. (...) De lokker med penge, og spørger, om du vil samle noget op én gang. Men når du først har gjort det én gang, kan du ikke komme ud af det igen. De forfølger dig resten af dit liv.

Den hollandske fisker fortæller, at smuglingen i Danmark typisk involverer de hollandske bomtrawlere, som er fiskekuttere på over 40 meter, der fisker ved at trække tonstunge bomme med metalkæder og net hen over havbunden.

Han understreger, at det ikke er alle bomtrawlerne, der smugler narko, men flere af dem.

Smuglingen foregår ved, at bomtrawleren langt ude i Nordsøen, hvor ingen ser dem, mødes med et stort containerskib typisk med frugt fra Sydamerika. Og om bord på dét er folk med forbindelse til sydamerikanske narkokarteller, der har pakket kokainen ind i vandtætte tasker.

Når de når Nordsøen, smider de taskerne over bord, fortæller fiskeren:

- De smider kokainen over bord fra det store skib med en lille bøje og en gps-sender. Bomtrawleren har så en lille modtager med positionen, og så lægger de sig bag det store skib, finder bøjen, og hiver det om bord.

Foto: TV2

Fordi bomtrawlere i forvejen sejler i et zigzag-mønster i forbindelse med deres fiskeri, er der ingen, der fatter mistanke. De plejer derfor at hive det op samme dag, som det bliver smidt overbord.

Hvis stofferne flyder for længe, risikerer man, at de går tabt, eller at de bliver fundet af andre.

Og det kan have fatale konsekvenser, fortæller den hollandske fisker:

- Så vil det ofte være boom.

Boom? Altså de skyder dig?

- Ja. Man hører også om folk, der bare forsvinder. Der er mange fiskere, der forsvinder.

Kokain skyller op på danske strande 

Den hollandske fisker mener, at narkobanderne ødelægger livet for alt for mange, og derfor vil han gerne fortælle, hvad han ved:

- Første gang vil de typisk bede dig om at samle 50 - 70 kilo op, men næste gang vil de have 200 kilo, så 300 kilo og til sidst skal du opsamle over et ton.

Og at der foregår noget lyssky i Nordsøen, kommer nok ikke som en overraskelse for folk på Vestkysten.

De seneste mange år er der med jævne mellemrum skyllet blokke med kokain op på de vestjyske strande, som tilfældige turister og strandgæster har fundet.

Foto: TV2
Foto: TV2
Foto: TV2
Foto: TV2

Og i april 2014 fik de mystiske, flydende pakker også menneskelige konsekvenser. Blandt andet for en 24-årig erhvervsfisker fra Hanstholm.

Ved et tilfælde fik han og to kolleger hele ni blokke kokain i deres net. Ifølge retsdokumenter var de pakket ind i “noget ballon-værk” i en sæk, som var fuld af vand.

TV 2 har talt med en af fiskerne fra kutteren, som siger, at “forkerte beslutninger blev taget på kort tid”, og i stedet for at indlevere kokainen til politiet, beholdt de tre fiskere den.

Den 24-årige fisker har forklaret i retten, at han holdt fest hver dag de næste 14 dage, hvor han delte ud af kokainen. Men en dag stod rockergruppen “Mongolerne” i hans hus og pegede på ham med en pistol, fordi de mente, at kokainen var deres.

Den unge fisker blev idømt otte års fængsel.

En central kilde fra det hollandske politi bekræfter over for TV 2, at hollandske bomtrawlere bruges til kokainsmugling i dansk farvand. De bekræfter ligeledes, at smuglingen trækker tråde til internationale narkokarteller.

Men hvilke skibe er det så, der smugler i Nordsøen? Det sætter TV 2 sig for at undersøge.

Tracking starter

Vi går derfor i gang med at tracke alle hollandske bomtrawleres færden i Nordsøen. Og ved hjælp af forskellige maritime overvågningsværktøjer kan vi se, at nogle af dem i løbet af to år sejler markant anderledes end de omkring 30 andre hollandske bomtrawlere, der hvert år lander fisk i danske havne.

Normalt fisker bomtrawlere frem og tilbage i det samme område i mange timer.

Men på nogle af piraternes ture driver de blot rundt i timevis – uden at fiske - som om de venter på noget.

Og flere gange laver de så pludselig nogle afstikkere fra deres vante fiskepladser, lægger sig i slipstrømmen på et stort skib, stopper, sætter farten op og sejler så direkte i havn.

Vi opdager også, at stort set alle bomtrawlerne slukker for deres positionssignal, når de fisker i Danmark. Det vanskeliggør kortlægningen betydeligt, men alligevel finder vi eksempler på, at seks bomtrawlere sejler mistænkeligt, når containerskibe nærmer sig.

Og det skal vise sig, at vi ikke er de eneste, der synes, at sejlmønstrene er opsigtsvækkende.

Mafia på Vestkysten?

Piraterne er dem, der oftest forsvinder fra radaren.

Men en sen aften i januar viser et af overvågningsværktøjerne pludselig, at flere af dem er på vej til Hanstholm for at losse.

Denne gang skal det dog vise sig, at de ikke kun kommer ad vandvejen.

På havnen kører også en stor, mørk luksusbil rundt, og bag rattet sidder ejeren af den hollandske pirat-flåde. Ved siden af ham sidder den mand, der betegnes som hans ”højre hånd”. Ham, der har styr på alt det praktiske omkring fiskekutterne.

Foto: TV2

Denne aften cruiser de rundt på havnefronten mellem deres skibe, og holder et vågent øje med forbipasserende.

Blandt andre to mænd, der sidder i hver deres bil.

Begge oplever, at den store, mørke bil kører helt hen til dem, og at chaufføren beder dem om at rulle vinduet ned:

- De kører deres bil så tæt op ad min, at jeg ikke kan åbne døren, og så spørger de, om jeg nyder udsigten, og hvad jeg laver der. Men det er på sådan en passiv-aggressiv måde, der gør, at jeg ikke tør at være der, siger den ene, som optog, da de to hollændere opsøgte ham.

Han lod som om, at han ringede hjem, men i stedet optog han seancen med sin telefon.

Mændene i bilen er de samme, som tidligere har truet folk i både Thyborøn og Hanstholm.

Og at knytnæverne sidder løst, får TV 2 selv at mærke.

For tre måneder senere, i forbindelse med en helt anden historie, henvender et TV 2-hold sig til en tilfældig hollandsk fisker for at spørge, hvad han mener om, at kontrollen er begyndt at holde ekstra øje med, om hollænderne sejler med slukket positionssignal.

Fiskeren viser sig at være den samme, som sad på passagersædet i den mørke luksusbil i Hanstholm måneder forinden. Og han gør det hurtigt klart, at han ikke ønsker at blive filmet. Men da journalisten og fotografen bliver stående, springer han over på kajen og slår begge i asfalten.

Efterfølgende slår han dem med mikrofon-stangen og jagter dem op til parkeringspladsen, hvor en forbipasserende filmer dem fra sin bil.

- I er jo nok kommet lidt for tæt på, siger en lastbilchauffør, der kender lidt til piraterne.

Vi møder ham på en jysk rasteplads, hvor ingen kan genkende ham. Han frygter ikke for sig selv, men for at der skal ske hans familie noget:

- Jeres kolleger blev jo slået ned. Måske sker der noget, der er værre for os. Det ved man først den dag, de står der. For de her fyre, de er ikke til at spøge med, siger han.

I mange år har han kørt fisk fra den danske vestkyst til Belgien, Frankrig og England. Men også til fiskeauktionshuse i Holland.

Og hér blev han en dag bedt om at køre med mere end fisk. Nemlig hvide kuverter.

Lastbilchaufføren fortæller, at han har fragtet op mod 30 kuverter fra Holland til Thyborøn og Hanstholm, og at han kender til flere chauffører, der har gjort det samme.

Proceduren var den samme hver gang. Forhandleren stak ham kuverten, og bad ham udtrykkeligt om at aflevere den til den hollandske skipper på bomtrawleren på vestkysten.

- Så sagde han: ”Lad være med at kigge, og lad være med at spørge”.

Men efter at have kørt med 8 – 10 kuverter, kiggede lastbilchaufføren alligevel. Og i kuverten fandt han mere end 10.000 euro.

- Jeg spurgte ham så, hvad det var, og hvorfor jeg skulle aflevere pengene, og dér fik jeg bare at vide, at jeg skulle holde min kæft. (...) Jeg ved, at nogle af de der gutter har med stoffer at gøre(...). Hvis du finder ud af lidt mere om dem, så vil du finde ud af, at de er en del af mafiaen. Nu har jeg givet dig et godt hint.

Foto: TV2

Samme melding lyder fra flere andre kilder, der på den ene eller anden måde har været tæt på piraterne, og som derfor ikke tør at stå frem med navn:

- Ja, det er mafiaen. De render rundt med skydevåben, ved jeg. Du skal passe på. Man træder jo ind på et område, hvor de enehersker. Du kommer jo i kløerne på en hel masse fra forskellige lande, og de er ikke alle sammen lige gode at have med at gøre, siger én.

- Jeg er hundrede procent sikker på, at ejeren er med i mafiaen. 100 procent sikker. Alle ved det. Alle er bange for ham, siger en anden.

Men kan det virkelig passe, at mafiaen opererer i dansk farvand? Og at de huserer steder som Hanstholm og Thyborøn?

Vores hollandske fisker signalerer, at han ikke ønsker at svare.

Men hvem står bag?

- Big people.

Big people?

- Ja. De viser ikke deres ansigt, for de har andre til at lave det beskidte arbejde. Du kommer aldrig til at se, hvem den reelle bagmand er, siger han.

Men det skal vise sig, at ”de store mænd” har tråde til nogle af de mest berygtede narkobander i Amsterdam, og at de blandt andet går målrettet efter økonomisk pressede, kristne fiskere fra en lille hollandsk havneby. Dem, der fisker i Danmark.

Kristne kokainfiskere

Klokken er netop slået 9.30, da hoveddørene én efter én går op i den lille fiskerlandsby Urk, der ligger en times kørsel nordøst for Amsterdam.

Indbyggere i alle aldre er iklædt deres fineste søndagstøj, og med biblen i hånden og et guldkors i øreflippen valfarter fiskere og deres familier ned ad de brostensbelagte gader mod en af byens mange kirker.

Urk er et meget lukket samfund, hvor alle kender alle, og hvor der hersker en stor mistro til regeringen. Til gengæld er der en stor tro på de højere magter. Urk er således det sted i Holland, hvor allerflest går i kirke i forhold til antallet af indbyggere - hele 94 procent.

- Vi fisker aldrig om søndagen. Det siger vores tro. Vi arbejder 6 dage om ugen, men den syvende dag er hellig. Det er den dag, Gud skabte verden, siger en ung skibsdreng, 24-årige Gilbert Bakker, som vi møder dagen efter på havnen, da han er ved at klargøre sin families trawler.

Urk huser Hollands absolut største kutterflåde, og langt størstedelen af de hollandske bomtrawlere, der fisker i dansk farvand, kommer fra netop Urk.

Også piraterne.

At urkerne er meget religiøse ses også i deres fiskemønstre i Danmark.

Langt de fleste planlægger nemlig deres fiskeri, så de kan komme i kirke om søndagen.

De stævner således ud fra Thyborøn eller Hanstholm mandag morgen og vender typisk retur torsdag eller fredag. Herfra hopper de ind i ventende biler, der kører dem hjem på weekend i Urk.

Men det er ikke alle de lokale fiskere, der har justeret deres moralske kompas rigtigt ind.

Det er nemlig blandt andet fra Urk, at narkosyndikaterne fra Amsterdam, har hvervet flere af de fiskere, der i stigende omfang har hjulpet med at smugle narkoen ind på det europæiske fastland.

Gilbert Bakker kender selv til flere tilfælde:

- I svære tider træffer folk nogle valg, som de ikke havde truffet, hvis fiskeriet havde været godt. Havde de tjent mange penge, havde de slet ikke overvejet det. Men hvis du er i en svær situation, hvor din motor for eksempel er gået i stykker, så… Ja, så ved jeg heller ikke, hvad jeg ville gøre, siger han og fortsætter:

- Hvis nu, der kom én og sagde: ”Mangler du penge? Du skal bare gøre en lille bitte ting for mig? Det er bare en enkelt gang?”… Ja, hvad skal man så svare?

Foto: TV2

Og netop urkerne er særligt udsatte, når det kommer til at blive opsøgt af narkobanderne, forklarer Shanna Mehlbaum, der er kriminolog, og har lavet et studie om smugling af narkotika ombord på fiskerskibe.

Stigende oliepriser, lave fiskepriser, Covid19 og Brexit har nemlig sendt mange hollandske fiskere ud i seriøse økonomiske problemer, og det udnytter banderne:

- Men når de kriminelle grupperinger tilbyder fiskerne penge, mod at de smugler noget i land, så glemmer de at sige, at det er ekstremt svært at slippe ud igen. Hvis du ønsker at stoppe, bliver du mindet om, hvad der kan ske med din familie, siger Shanna Mehlbaum og fortsætter:

- Vi har også hørt om eksempler, hvor der er blevet åbnet ild mod en fiskers hus.

De seneste år har der været tre store sager i Holland vedrørende narkotika, der bringes i land af fiskere.

Tre sager om kokainsmugling til søs

Higgins-sagen (2014)
En fiskerfamilie fra den hollandske by Den Oever blev arresteret for at forberede smugling til søs.

Puls-sagen (2015)
Bomtrawleren HD22 fra byen Den Helder blev taget med 700 kilo kokain.

Biels-sagen (2017)
Bomtrawleren Z-181 fra byen Urk blev taget med 261 kilo kokain. I dagene op til anholdelserne blev urker-familien, som ejede bomtrawleren, set sammen med fremtrædende medlemmer af Amsterdams kokain-mafia.

Forinden havde skibet ligget stille i et stykke tid i nærheden af et panamansk containerskib, og derfor slog politiet til, da de kom i havn.

Kilde: Zuiver op de graat?

Og alle tre har relationer til Amsterdams underverden.

Under retssagerne er det kommet frem, at flere af de hovedmistænkte fiskere, herunder en fiskerfamilie fra netop Urk, handlede i frygt.

Det bekræfter en anonym regeringskilde i Shanna Mehlbaums rapport:

- Han(fiskeren, red.) var rædselsslagen, og jeg forstår det godt. Fordi de mænd bogstavelig talt og billedlig talt kom meget tæt på. De vidste alt om ham; at han havde fået et barn, hvor hans forældre boede. Og det blev senere afsløret i krypterede beskeder, at de var parate til at kaste en bombe mod hans hus.

Særligt frygter fiskerne i Urk den marrokansk dominerede ‘mocro-mafia’ fra Amsterdam, som ifølge hollandske medier styrer kokainmarkedet i Holland, og “ikke er bange for at likvidere nogen”.

Men hvorfor har mocro-mafien udset sig Danmark? Og arbejder piraterne for dem?

”Meget mistænkeligt”

Vi viser vores kortlægning af de hollandske piraters sejlmønstre til Knud Erik Rasmussen, der har været specialkonsulent i Skats Maritime Skibskontrol i mange år.

Vi vil have endeligt bekræftet, om de kan være nogle af dem, der smugler i dansk farvand.

- Jeg er slet ikke i tvivl om, at I har fat i noget. Det er jeg fuldstændig sikker på, I har. Det er lige præcis sådan, de gør, siger han og peger på bomtrawleren, der lægger sig i kølvandet af et containerskib og slukker motoren:

- Det er meget mistænkeligt.

Knud Erik Rasmussen har lavet utallige undersøgelser af skibe til søs og i havne, og han har flere gange været med til at finde kokain - blandt andet ved at bruge præcis samme fremgangsmåde som vores, fortæller han:

- Det er klart, at hvis jeg havde set de tracks, da jeg var ansat, så ville jeg have kørt op og hilst på den kutter, når den kom i land. Det er der ingen tvivl om. Det ser mærkeligt ud.

Men hvorfor lige Danmark?

Tilbage på det hemmelige mødested trækker vores hollandske fisker på skuldrene af, at der kun er tre kuttere i Holland, der er blevet afsløret af politiet inden for de seneste år.

Og at ingen hollændere er snuppet i Danmark.

Ifølge den hollandske fisker er der en helt indlysende grund til at bruge dansk farvand. Det er “meget nemt”, fordi kontrollen - modsat Holland - er “nærmest ikke eksisterende”.

Den udlægning bakkes op af både den hollandske politikilde og kriminologen:

- Fiskerne siger altid, at Nordsøen er kæmpestor. Selvom de kan overvåges, så kan du ikke se, hvad der faktisk foregår. Og når de kommer ind til land, så er der meget sjældent inspektioner - det er ekstremt let for dem at smugle, siger Shanna Mehlbaum.

Bomtrawlerne er store nok til at kunne skjule mange hundrede kilo stoffer, og bliver stofferne skjult mellem fiskene, er det svært for hundene at snuse sig frem til dem blandt de cirka 480 kasser.

Normalt bliver fiskene losset ind i en lastbil, når de kommer i land. Det vil derfor ikke være mistænkeligt, hvis en varebil kører en ekstra gang for at køre stofferne væk, siger kriminologen.

Fiskerne kan også nemt gemme dem i deres private sportstasker, som de tager med hjem i weekenden.

Foto: TV2

Eksperterne er i tvivl om, hvad der sker med stofferne, når først de er nået i land i Danmark.

Men ifølge den hollandske fisker bliver kokainen transporteret via landevej tilbage til Holland, hvor den deles op, inden den distribueres ud til Europa igen.

På den måde er Danmark en slags ny port for kokainen ind til Europa.

Og når risikoen for at blive taget i Danmark er lille, og pengene er store, er det nemt som fisker at falde i, fortæller han.

Hvor mange penge taler vi om?

- Af det, jeg kender til, så bliver man betalt per kilo, og markedsprisen er omkring 23.000 euro for et kilo. Så hvis vi samler 1.000 kilo op, og vi får 8 procent, så er det godt 1,8 millioner euro(knap 13 millioner danske kroner, red.), men så er der både til os, der samler det op, og til crewet på den store båd. Det er det, de plejer at gøre.

Den hollandske fisker ville dog ønske, han aldrig havde sagt ja:

- De forfølger dig resten af livet. På en eller anden måde har jeg lært at leve med det, men det giver dig mange problemer, man er nødt til at gøre en masse ting i skjul. Faktisk har man to liv.

Ingen overraskelse

På havnen i Thyborøn møder vi manden i termojakken igen.

- Goddaw du, siger han, mens mågerne skriger lige over os.

Det er halvandet år siden, han stod skeptisk og så på bomtrawlerne, der lossede. Og da han hører om vores fund - narkosmugling til søs, våben i inderlommen og mafiaens tilstedeværelse i Thyborøn - er han da heller ikke spor overrasket.

- Næh, siger han opgivende:

- For du rammer jo lige plet. Det er jo det, de gør. Lige derude i Nordsøen. (...) De bryder loven i hverdagene, og så beder de om tilgivelse om søndagen.

Han håber dog, at myndighederne vil gøre noget mere for at stoppe dem, for som han siger; ”det er så tydeligt, at de har gang i noget, når de kører rundt her. Det lyser jo op”.

Indtil det sker, vil han nøjes med at betragte dem.

Vi rejser os og kigger ud på havnefronten. Nogle få hundrede meter fra os, ligger en af de hollandske pirater. Den sorte, mørke luksusbil er der også. Og rundt om hjørnet holder en lastbil og venter.

Snart skal de alle hjem til Urk på weekend.

Har du oplysninger om smugling til søs, så send os dit tip på kokainsmugling@tv2.dk.


Rådmand lykkelig for skrottet letbaneprojekt

Foto: Ken Petersen

Det, der oprindeligt skulle have været en letbane i Aalborg - som i Odense og Aarhus - er blevet en eldrevet BRT-bus.

Rådmand Anna Aaen (EL) priser sig lykkelig for, at Aalborg ikke har fået en letbane som først ønsket.

- Det er en velsignelse i forklædning.

Sådan siger Anna Aaen (EL), Aalborgs rådmand for Klima og Miljø, der tidligere drømte om at få en letbane til Aalborg ligesom i Odense og Aarhus.

Men sådan blev det ikke.

Plusbussen, som er en såkaldt BRT-løsning - bus rapid transit - er det alternativ, som Aalborg fik i stedet for den planlagte letbane, der blev skrottet i 2015.

- Det var ikke vores valg, at der ikke skulle komme en letbane. Der kom en ny regering, og så forsvandt pengene til letbanen, forklarer Anna Aaen.

Plusbussen har været markant billigere at anlægge end letbanen, og så kører den både i regn og slud

Anna Aaen (EL), rådmand i Aalborg

Rådmanden refererer til den Venstre-regering, som for 10 år siden fjernede tilskuddet til en letbane i Aalborg.

Det skabte stor utilfredshed hos Anna Aaen og den daværende socialdemokratiske borgmester Thomas Kastrup-Larsen. Men nu, et årti efter, er holdningen til det skrottede letbaneprojekt en helt anden.

- Vi var så heldige at få et fremkommelighedsprojekt, fordi vi havde budgetteret strækningen, hvor letbanen skulle have kørt - så fik vi lov til at få plusbussen i stedet.

Ja tak til plusbussen

Plusbussen, der er eldrevet, har vist sig at være en succesoplevelse, når man spørger rådmanden.

- Plusbussen har været markant billigere at anlægge end letbanen, og så kører den både i regn og slud, som letbanen i Odense flere gange har haft problemer med, siger hun.

Anna Aaen (EL), rådmand for Klima og Miljø i Aalborg, priser sig lykkelig for, at Aalborg fik elbusser i stedet for en letbane som i Odense og Aarhus. Foto: Ken Petersen

Rettelig har regn og slud dog ikke givet problemer for Odenses letbane, men blade og frost har flere gange ført til, at letbanetogene har holdt stille.

Udover de økonomiske fordele ved BRT-busløsningen viser beregninger fra Odense Kommune og Odense Letbane, at en BRT-busløsning også har et lavere klimaaftryk end en letbane.

Hvis Odense Letbane efter planen udvides med en etape 2 til Vollsmose og Seden, vil den forventede CO2-udledning være 26.100 ton over en 50-årig periode, mens en tilsvarende løsning med en BRT-busløsning i Odense vil ligge på 20.400 ton.

Hvis du kunne vælge frit i dag, ville du så vælge letbanen eller plusbussen?

- Så ville jeg gerne have de penge, der var sat af til letbanen, og så bruger dem på plusbussen, forklarer Anna Aaen og uddyber:

- Jeg synes, at det er en virkelig god løsning, men det er ikke nogen hemmelighed, at det også kommer an på, hvor mange passagerer, der skal transporteres rundt.

Ny rekord på J-dag

I september 2023 rullede plusbussen ud på gaderne i Aalborg for første gang, hvilket gjorde byen til den første i Danmark med de 25 meter lange eldrevne busser som en del af den kollektive trafik.

Og selvom aalborgenserne skulle vænne sig til de nye busser, er der godt nyt nu.

- Vi kan se nu, at vi begynder at have fyldte busser, og det er helt vildt fedt, fortæller Anna Aaen begejstret.

Og J-dag (hvor Tuborgs julebryg bliver frigivet, red.) skuffede heller ikke, hvor flere tusinde lod cykler og biler stå hjemme og stod på den kollektive trafik.

- Vi har lige slået rekord med 16.000 passagerer på et døgn på J-dag, men det betyder også, at vi skal til at overveje, om vi skal sætte flere busser ind, der nærmest kører rundt hele tiden, siger rådmanden.


Johnny Madsen får sidste ord: - Du skal først udgive, når jeg ikke er her mere

Foto: Jimmy Bro Støvring

Videopodcasten er optaget i Johnny Madsens hjem på Fanø.

I en række samtaler fortalte Johnny Madsen sin livshistorie til sin gode ven gennem 36 år, frederikshavneren Henrik Røde Jensen. Det kommer der en podcast ud af.

Der gik ikke mange dage efter Johnny Madsens død, før det blev slået fast: der var ikke optaget et afsnit af det populære tv-program 'Det sidste ord' med den folkekære sanger.

Han havde sagt nej til at deltage.

- Michael Berthelsen ringede til mig sidste sommer og spurgte, om jeg ville spørge Madsen, om han ville være med i den populære udsendelse. Min anbefaling var ellers, at selvfølgelig skulle han deltage, om ikke andet så for hans børnebørn, hans søn, Rasmus, hans kæreste, Rosita, og hendes børns skyld. Men der kom et kontant svar fra Johnny: 'NEJ, det l... vil jeg ikke være med i', og så var den ikke længere, siger Johnny Madsens mangeårige manager og ven, Henrik Røde Jensen.

For Fanø hvor er det et stort tab, og vi kommer alle til at savne en stor kunstner, et kæmpestort menneske og en endnu større ven

Henrik Røde Jensen, Johnny Madsens mangeårige ven og manager

Men det betyder altså ikke, at Johnny Madsen ikke får det sidste ord alligevel. I vanlig Johnny Madsen-stil foregår det dog ikke i Michael Bertelsens polerede tv-format, som danskerne kender det.

Nej, det foregår i stedet i Johnny Madsens elskede atelier i hjemmet på Fanø.

Var ikke optaget af døden

I atelieret er der optaget 10 afsnit af en videopodcast, hvor den folkekære sanger fortæller sin livshistorie til Henrik Røde Jensen.

Podcasten udkommer til foråret på alle platforme, og i Johnnys ånd er den gratis, for 'Johnny var folkets mand, og derfor skal de være for alle'.

- Det er jo en samtale om hele Johnnys liv, men jeg følte, det var en samtale mellem to gamle venner. Som han sagde, da han takkede nej til Michael Bertelsen; 'Jeg skal ikke snakke med en eller anden tilfældig journalist. Det skal være en snak mellem gamle venner, der kan vende alt'. Jeg er sikker på, at jeg har fået meget mere ud af Johnny, end en journalist kunne, siger Henrik Røde Jensen og fortsætter:

- Det var en fantastisk oplevelse at være i det fortrolige rum sammen med ham og snakke om hans liv. Det var et privilegium for mig at være så tæt ham.

Bogen 'Johnny Madsen - Uden filter' udkommer 29. november på forlaget Derfor.

Af samme årsag stritter afsnittene lidt i hver deres retning. For mellem to gode venner er der ikke brug for et stramt manus. Blot nogle nedgriflede ord som kan fungere som rettesnor, men også hvor der kan afviges, når samtalen kræver det.

Optagelserne er også omdrejningspunktet for en kommende bogudgivelse, som Henrik Røde Jensen er forfatter til.

For nu, hvor Johnny Madsen er død, kan forfatteren overholde den afdøde musikers meget klare instruks om, at materialet ikke måtte offentliggøres før efter hans død.

- Du skal først udgive, når jeg ikke er her mere, sagde han, men han var ikke optaget af døden. Min aftale med Johnny var, at det var et fortroligt projekt mellem ham og mig. Men Johnny har tit sagt til mig og mange andre, at han ikke havde noget til gode. Han har levet et hårdt liv, men sådan er det at være rockstjerne i Danmark og at være allemandseje.

For Henrik Røde Jensen kom Johnny Madsens død dog ikke som et kæmpe chok.

- Jeg har jo kendt til hans tilstand i et langt stykke tid, så jeg vidste godt, hvad vej det bar hen. Selvom jeg havde forberedt mig på det, så er det sørgeligt, når en livsven går bort. Det var en trist dag, men til gengæld var det en smuk dag, da han blev begravet i Thyborøn. Der var sol fra en skyfri himmel, og Johnny blev hyldet med over 500 mennesker, der dukkede op. I Johnnys ånd var det jo en offentlig begravelse.

Se og hør Johnny Madsens spille en akustisk version af hans sang 'Chinatown, Yellow Moon og den sorte fugl'. Producer: Jimmy Bro Støvring

Lilholt stemmer i

De ti afsnit indeholder dog ikke kun samtaler. Hvert afsnit slutter nemlig med, at Johnny Madsen giver et akustisk nummer.

Det tiende afsnit i podcasten er dog helt særligt. Hvor de foregående ni afsnit varer omkring 30 minutter, varer det tiende godt en time. Det er nemlig en samtale mellem Johnny Madsen og hans gode ven Lars Lilholt.

- Der tændte jeg bare for kameraet, og så fik det bare lov at rulle. Uden afbrydelser, siger Henrik Røde Jensen.

Afsnittet slutter med, at de to gamle venner giver to akustiske numre - et af Lilholts numre og et af Madsens. Og det kan fans af den folkekære sanger godt glæde sig til, lyder det fra manageren.

- Endnu engang får han det sidste ord, netop som han gerne ville. Han vidste godt, vi ville være ramt af hans alt for tidlige bortgang, men Johnny ville hellere, at vi fejrer ham end at sidde og søbe i sorgen. Så efter hans ønske, går vi ud som planlagt, siger Henrik Røde Jensen, inden han fortsætter:

- Men for Fanø, hvor er det et stort tab, og vi kommer alle til at savne en stor kunstner, et kæmpestort menneske og en endnu større ven

Bogen 'Johnny Madsen - Uden filter' udkommer fredag 29. november på forlaget Derfor.


Røgalarmer skal redde liv: Nu kan Anne Grethe trygt tænde stearinlys

Lørdag blev der stemt dørklokker i udvalgte områder i Fjerritslev.

Lørdag middag var Anne Grethe Vinther en af de personer, som fik besøg af RøgalarmPatruljen. Et lille hold af nogle lokale spejdere og en brandmand, som er på rundtur for at tage et tjek på borgernes røgalarmer - eller mangel på samme.

Det er et tilbud om at få tjekket sine røgalarmer, og at få opsat en røgalarm, hvis man ønsker. Og sådan en har Anne Grethe Vinther takket ja til i sin stue.

Hun har allerede monteret én røgalarm i gangen.

- Og der har jeg jo ikke rigtig tændt stearinlys, så jeg synes, det er godt at få en ind i stuen også, siger hun.

Redder liv

Det er et samarbejde mellem TrygFonden og Brandbevægelsen, der har fået Røgalarmpatruljen stablet på benene. Det skyldes blandt andet, at der er omkring 650.000 danske hjem, som ikke er udstyret med en røgalarm.

Og de kan gøre en forskel. I mindst halvdelen af de boliger hvor der opstår en dødsbrand, er der ikke installeret en røgalarm.

- Så der er også evidens for, at de steder der er røgalarmer sat op, og hvor man bliver vækket ved en brand, der redder det liv. Og de steder der ikke er, er der en større risiko for at omkomme. Det er ikke ild, man dør af, det er røgen, siger Niels Nygaard, der er beredskabsinspektør hos Nordjyllands Beredskab.

- Jeg ved, der har været nogle indebrændte i 2023 i Nordjylland, og det er ikke sikkert, de ville kunne reddes, men de ville have haft muligheden, hvis der var røgalarmer i husene, supplerer han.

Det er de lokale KFUM-spejdere samt en af byens deltidsbrandmænd, som i dag besøger Anne Grethe Vinther.

- Det er dejligt at hjælpe folk med at sætte røgalarmer op, siger Nikolaj Kjær Albrektsen, mens Martin Nørmølle Jespersen supplerer:

- Så deres hus ikke brænder ned.

VIDEO: Her kan du se hele indslaget.

Noah Emil Jensen nyder også at bruge lørdagen på at stemme dørklokker.

- Jeg synes, det er sjovt at komme rundt til folk, siger han.

Alle aldre har behov

Beredskabsinspektør Niels Nygaard har forinden lørdag varslet de husstande, som vil få besøg. Og tendensen er, at de ældre borgere er mere modtagelige overfor tilbuddet om en gratis røgalarm i forhold til de unge. Men ifølge Niels Nygaard er det alle aldersgrupper, som har behov for en røgalarm.

- Nogle mener måske ikke, det er så nødvendigt. Det mener vi modsat, det er. Hvis det for eksempel er unge mennesker, der kommer berusede hjem om aftenen og sætter mad over på panden og så falder i søvn på sofaen, så ville en røgalarm være rigtig godt.

Tal fra Beredskabsstyrelsen og Brandbevægelsen viser, at uforsigtighed ved rygning er den hyppigste årsag til dødsbrande i Danmark.

- Og for alle mennesker der ryger, er det også en god ide med en røgalarm, siger Niels Nygaard.

For Anne Grethe Vinther er det ikke rygningen, men derimod levende lys i stuen som hun nu kan nyde i den kommende vinter- og juletid.

- Nu kan jeg roligt tænde stearinlys herinde i stuen, og det nyder jeg at gøre. Så det er dejligt, siger hun.

Udover RøgalarmPatruljen har organisationen Ældre hjælper ældre i Jammerbugt Kommune også fået et antal røgalarmer, som de sætter op hos ældre personer i kommunen, der mangler.


Aalborg Håndbold banker blodfattigt bundhold i kæmpesejr

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Der var ingen slinger i valsen for Aalborg Håndbold, da især Niklas Landin viste højt niveau i storsejr i Kolding.

Aalborg Håndbold vandt lørdag eftermiddag sæsonens største sejr, og den største sejr i umindelige tider da de slog KIF Kolding med 36-16 på udebane.

Forud for kampen var det ud fra tabellen ingen overraskelse, at aalborgenserne endte som sejrsherrer. Aalborg Håndbold ligger med i topstriden, mens KIF Kolding kæmper en kamp i bunden af tabellen.

KIF Kolding kom foran 1-0 i kampens indledning, men det var også den eneste føring, som koldingenserne havde i løbet af kampen. Kort efter kom Aalborg Håndbold på 3-2, og derfra så de sig ikke tilbage.

Specielt Niklas Landin i målet var medvirkende til, at KIF Kolding blev holdt på afstand i resten af første halvleg, hvor pausestillingen lød 14-8 til Aalborg Håndbold.

Magtdemonstration i anden halvleg

Og var der nogen af hjemmebanetilskuerne i Kolding, som i pausen håbede på et comeback, så blev de drømme hurtigt slukket i anden halvleg.

Niklas Landin fortsatte med at hive den ene redning frem efter den anden, og KIF Kolding havde mere end svært ved at finde netmaskerne.

Aalborg Håndbold kom hurtigt på 19-9, og det skulle kun blive værre endnu for hjemmeholdet. I løbet af anden halvleg udbyggede Aalborg Håndbold konstant føringen, og det var kun et spørgsmål om, hvor stor sejren skulle blive.

Stillingerne undervejs var blandt andet 24-9, 29-11, 35-14, og da de 60 minutter var gået, viste måltavlen utrolige 36-16.

Dermed vandt aalborgenserne en forventet favoritsejr i det sydjyske, selvom de færreste nok havde forudset en storsejr på 20 mål.

Med sejren ligger Aalborg Håndbold nu på en delt andenplads. Efter 11 kampe ligger de med 17 point, men førerholdet GOG ligger på førstepladsen med 19 point og med en kamp i hånden.


Foto: Andreas Findling-Rottem

Der var borgere fra mere end 30 fjorde og kystområder til stede, herunder Limfjorden og Mariagerfjord.

Demonstrationen blev afholdt som en reaktion på de oplysninger, der drypper ud fra trepartsforhandlingerne, lyder det fra arrangørerne.

1000 mennesker var lørdag samlet til en akut-demonstrationen for at protestere mod en 'elendig' indsats for havmiljøet i de trepartsforhandlinger, der i øjeblikket bliver forhandlet om på Christiansborg.

Det skriver Greenpeace i en pressemeddelelse.

Demonstrationen samlede både sportsfiskere, jægere, folk fra landbruget og naturelskere.

- Trepartsaftalen er kun god, hvis de rigtige værktøjer og nødvendige indsatser bliver en del af den – og det betyder altså mindre frivillighed og mere målrettet regulering, der kan sikre et fald i kvælstofudledningerne. Ellers frygter jeg, at vi endnu engang vil stå ved Christiansborg om 3-5 år for at slå ring om miljøet, siger Torben Kaas, der er formand for Danmarks Sportsfiskerforbund og fortsætter:

- I dag står vi 16 grønne organisationer og omkring 1000 borgere fra hele landet med et meget klart budskab til politikerne: Vi har set fjordene dø, vi har set fiskene forsvinde og vi risikerer at miste noget, rigtig mange danskere har kært. Meget tyder på, at trepartsaftalen kan ende som en tynd kop te, der ikke vil gøre en reel forskel for havmiljøet. Det er nu regeringen og Folketinget skal vise mod og turde tage de svære valg – til gavn for naturen, vandmiljøet, danskerne og landbruget.

Værste iltsvind i mange år

Ifølge en rapport fra Aarhus Universitet, slog iltsvindet i de danske farvande i oktober endnu en alarmerende rekord. Iltsvindet omfattede et område på størrelse med Sjælland og Fyn, hvilket var 50 procent større end i 2023, der blev kaldt det værste iltsvind i 20 år.

Ifølge Greenpeace blev demonstrationen afholdt som en reaktion på, at det er kommet frem, at regeringen i trepartsaftalen både vil sænke indsatsbehovet og tillade mere kvælstofforurening til vandmiljøet, end der allerede er aftalt i landbrugsaftalen fra 2021.

Dermed vil det danske havmiljø blive dårligere stillet med trepartsaftalen end med den eksisterende aftale fra 2021, lyder det.

- I regeringens trepartsaftale er der færre tiltag for at redde vores hav, end der er fisk i Vejle Fjord. Det er vanvittigt midt i et historisk stort iltsvind. Derfor stod vi i dag sammen på tværs af sportsfiskere, jægere, landbrugere og naturelskere fra hele landet for at sige fra over for regeringens svigt, siger Christian Fromberg, der er kampagneleder for landbrug, skov og natur hos Greenpeace Danmark.