Det er bomtrawlere som den her, som regeringen nu vil have ud af dansk farvand.
Forslaget er første skridt på vejen mod et totalt forbud mod blandt andre hollandske bomtrawlere i dansk farvand, lyder det fra fiskeriministeren.
Det skal være forbudt at fiske med bundslæbende redskaber på fem sårbare danske rev, de såkaldte Natura 2000-områder, i Nordsøen og Skagerrak.
Det mener fiskeriminister Jacob Jensen (V), der netop har fremstillet forslaget for Folketinget.
Forbuddet omfatter både bundtrawl og fiskemetoden snurrevod, men det sigter særligt mod udenlandske bomtrawlere, som ifølge eksperter udfører den type fiskeri, der er "absolut mest skadelig" for de danske stenrev.
- Vi har desværre flere gange set eksempler på udenlandske bomtrawlere, som er blevet pågrebet i at overtræde fiskerireglerne, siger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen.
Han håber, at det vil være første skridt på vejen til et totalt forbud mod bomtrawlere i hele det danske farvand.
- De ødelægger simpelthen for meget af vores havbund, og det kan vi ikke leve med, siger han.
Skjuler ulovligt fiskeri
Forslaget kommer, efter at TV 2 har afsløret, hvordan 30 ud af 31 hollandske bomtrawlere slukker for deres lovpligtige positionssignal - i mange tilfælde for at skjule ulovligt fiskeri i Nordsøen.
Afsløringerne fik den daværende fiskeriminister til at intensivere kontrollen og forøge bødestørrelserne.
Og i juni afslørede TV 2 så, hvordan nogle af de hollandske bomtrawlere - med slukket AIS-signal - smugler store mængder kokain ind i de vestjyske havne.
Netop de slukkede AIS-signaler har historisk set gjort det svært for eksperter at kortlægge, hvor meget de udenlandske bomtrawlere fisker i de sårbare Natura2000-rev.
Der har simpelthen været "et sort hul", lyder det fra DTU Aqua.
Bomtrawl er det fiskeriredskab, der er særligt skadeligt. Man risikerer, at der kommer permanente skader på stenrev
Grete Dinesen, seniorkonsulent, DTU Aqua
Data gav ny indsigt
Men i 2020 fik forskere fra instituttet helt usædvanligt adgang til hollandske bomtrawleres VMS-data, som skibene ikke kan slukke for, og som det normalt kun er hollandske myndigheder, der kan se. Det gav forskerne en vigtig indsigt:
- Når man ser på de fem Natura 2000-områder i Nordsøen, så kan vi se, at der er fiskeri med danske fartøjer, men det er typisk i randområderne omkring stenrevene. Det, vi så har opdaget, det er, at der også er et væsentligt fiskeri med især udenlandske bomtrawlere på selve revene, siger Grete Dinesen, som er seniorkonsulent i DTU Aqua.
Et notat sendt fra DTU Aqua til Fiskeriministeriet viser, at det især er Det Gule Rev, som de hollandske bomtrawlere fisker på. I 2020 havde de hollandske bomtrawlere således 1.046 timers aktivt fiskeri på Det Gule Rev. Til sammenligning havde danske fiskere med bundslæbende redskaber 199 aktive timer, står der i notatet.
- Og hvis man sammenligner de forskellige bundslæbende fiskeriredskaber, så er bomtrawl det fiskeriredskab, der er særligt skadeligt. Man risikerer, at der kommer permanente skader på stenrevene, siger Grete Dinesen.
Ødelægger livet på havbunden
Undervandsoptagelser fra Det Gule Rev, som TV 2 har lavet, viser da også, hvordan bundslæbende redskaber har ødelagt livet på havbunden.
Grete Dinesen er glad for det nye forslag fra ministeriet:
- Ud fra naturhensyn giver det rigtig god mening. Det er rigtig vigtigt, at vi får beskyttet de Natura2000-områder, der er tale om her, fordi der ligger nogle særlige stenrev og boblerev derude, og de naturtyper er følsomme over for fiskeri med bundslæbende redskaber, siger hun.
- Det giver ingen mening
De fem revområder, som ministeren ønsker at beskytte mod bundslæbende redskaber, er Lønstrup Rødgrund, Thyborøn Stenvolde, Jyske Rev, Store Rev og Gule Rev, der alle ligger ud for den vestjyske kyst i Nordsøen og Skagerrak.
Revene er alle i såkaldte Natura 2000-områder, altså naturbeskyttede områder. Alligevel har det indtil nu været lovligt for fiskerflåder at trawle hen over de sårbare rev.
Det har undret mange. Blandt andre Per Jensen, der i årevis har fisket fra havnen i Hirtshals:
- Det giver ingen mening. Vi har råbt op om det her i årevis. De hollandske fiskere har jo smadret det hele, siger han.
TV 2 har taget hans undren med videre til ministeren.
Hvorfor er det det først nu, at det bliver forbudt at fiske i de her beskyttede områder?
- Det er noget, der har taget rigtig lang tid, fordi der er mange forskellige lande, som har interesser i at kunne fiske med forskellige redskaber i de her områder. Vi har fra dansk side presset på for at få det forbud, siger han.
Ministeren erklærer sig derfor stolt over, at der efter flere års forhandlinger i EU nu er fundet en fælles løsning.
- Den skal forbyde både fiskeriet med ikke kun de tunge bomtrawl, men også andre bundslæbende redskabstyper, i fem vigtige danske naturområder, siger han.
Både bekymring og begejstring
Det deler vandene hos de danske fiskere, at forbuddet også gælder bundtrawl og snurrevod.
De kystnære fiskere, som TV 2 har talt med, mener, at forbuddet kommer alt for sent, og at den langsommelige politiske proces haft stor betydning for fiskebestanden - og dermed fiskeerhvervet i Danmark.
De mellemstore danske bundtrawlere derimod skal nu forberede sig på at få inddraget nogle af deres fiskepladser. Og det mødes med både glæde og bekymring, lyder det fra Jan Hansen, der er formand for Hanstholm Fiskeriforening:
- Det betyder jo, at vores fiskere mister nogle fiskepladser, men omvendt, så vil vi jo også godt passe på naturen, og vi har vidst længe, at det var på vej, siger han.
Bekymringerne hos nogle danske fiskere er ministeren opmærksom på, siger han:
- Det er vigtigt, at vi finder de rigtige balancer i forhold til, hvordan vi beskytter den meget, meget sårbare natur, og samtidig selvfølgelig også fortsat kan opretholde et fiskeri. Og det er det, den her aftale netop gør. Så jeg er rigtig, rigtig glad.
Forslaget skal nu sendes til EU-Kommissionen og omsættes til EU-lovgivning, og ministeren forventer, at forbuddet træder i kraft inden for et halvt år.
