Aalborg Pirates er klar til kvartfinalekamp
Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Allerede nu ved Aalborg Pirates, at deres modstander i kvartfinalen bliver Metal ligaens dårligst placerede hold, Herlev.
SønderjydskE tabte lørdag til Rungsted, og det betyder, at Aalborg Pirates allerede nu ved, at deres modstander i Metalligaens kvartfinale bliver Herlev.
Højt at flyve, dybt at falde, er der nogen, der siger. Den følelse er der nok flere spillere fra Aalborg Pirates, der sidder med efter de sidste par dages op- og nedture.
Vi starter lige med at fokusere lidt på de gode nyheder. Aalborg Pirates har vundet grundspillet i Metal Ligaen, da deres nærmest konkurrent til førstepladsen, SønderjydskE, lørdag tabte til Rungsted. Det betyder, at det aalborgensiske holds sidste kamp i grundspillet tirsdag aften mod Odense er uden betydning.
Aalborg Pirates kan allerede nu forberede sig på, at deres modstander i kvartfinalen bliver Metal ligaens dårligst placerede hold, Herlev. Første kvartfinalekamp spilles fredag aften i Gigantium.
En fadæse på isen
Aalborg Pirates var på isen fredag aften, og her kan man tale om lidt af en nedtur. De spillede den første kamp i den Europæiske Continental Cup, hvor holdet mødte Chracovia Krakow fra Polen. Desværre blev det til et stort nederlag på 0-4, og dermed er Aalborg Pirates udelukket fra at vinde turneringen, da det polske mandskab vandt deres først kamp over et hold fra Kasakhstan.
Dermed snupper Chracovia Krakow førstepladsen i turneringen, men Aalborg Pirates har stadig mulighed for at blive nummer to, hvis de vinder, når de søndag aften klokken 19 møder Saryarka Karaganda.
Sparer de på spillerne?
Det store spørgsmål er så, om Aalborg Pirates vil spare på nogle af stamspillerne i aftenens kamp, når der nu alligevel ingen chance er for at vinde Continental Cup. Man kunne måske forestille sig, at de i stedet vil prioritere at bruge kræfterne på at koncentrere sig om de forestående kvartfinaler mod Herlev.
I den forbindelse er det nu også allerede en realitet, at det andet nordjydske ishockey mandskab fra Frederikshavn White Hawks bliver nummer fire i grundspillet, når de fredag aften møder Esbjerg i først kvartfinalekamp i Frederikshavn. Allerede i eftermiddag får White Hawks desuden besøg af Rødovre, når de spiller deres sidste kamp i grundspillet.