Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Aalborg Portland vil reducere CO2-udledning med over 70 procent - men er afhængige af hjælp

Foto: Bruno Stagsted / TV2 Nord

Danmarks største CO2-udleder, den nordjyske cementfabrik Aalborg Portland, vil reducere sin CO2-udledning med hele 73 procent frem mod 2030. Virksomheden har dog brug for økonomisk støtte for at nå i mål.

Det skal kunne lade sig gøre, at producere cement med et mindre klimaaftryk, end det er tilfældet i dag. Sådan lyder en ambitiøs målsætning fra den nordjyske cementproducent Aalborg Portland.

Cementfabrikken, som er Danmarks største CO2-udleder, vil reducere sin udledning med 73 procent frem mod 2030.

- Vi vil gerne være en del af løsningen på Danmarks klimaambitioner, og Aalborg Portland har potentialet til at blive den største enkeltstående bidragyder til den danske CO2-reduktion. Med de nye reduktionsmål, vi præsenterer i dag, så tager Aalborg Portland et stort skridt i retning af at hjælpe Danmark i mål med klimaambitionerne, siger Aalborg Portlands administrerende direktør Søren Holm Christensen.

Aalborg Portland indgik i 2020 en aftale med regeringen om en reduktion på mindst 660.000 tons CO2 frem mod 2030. Virksomhedens nye plan er at reducere udledningen med hele 1,6 millioner tons i løbet af de næste otte år.

- Det er ingen let øvelse, men vi har en plan for at skære mere end 70 procent af vores nuværende CO2-udledning og sætte et loft over udledningerne fremover, siger Søren Holm Christensen.

Møder kritik

Aalborg Portland har i den seneste tid været i søgelyset. I regeringens udspil til en klimaaftale er der lagt op til, at den nordjyske virksomhed ikke skal betale lige så meget i CO2-afgifter, som andre virksomheder står til at skulle betale.

Det har mødt kritik fra flere sider, at regeringen er indstillet på at tilbyde virksomheden vilkår, der kan gøre det muligt fortsat at producere cement i Danmark.

- Cement og beton er uundværligt, når vi skal bygge fremtidens Danmark. Det indgår i byggeri af alt fra broer til hospitaler og udgør bogstaveligt talt fundamentet for vindmøller. Vi kan komme langt med grønnere energikilder som biogas og biomasse, men det kan ikke lade sig gøre at fremstille cement uden CO2-udledning, siger Søren Holm Christensen.

For at Aalborg Portland kan nå ambitionen om en CO2-reduktion på mere end 70 procent, vil virksomheden blandt andet gøre brug af teknologi til at indfange CO2. Den nordjyske cementproducent er dog afhængig af økonomisk støtte for, at det kan lade sig gøre.

- Det vil kræve investeringer i ny teknologi, som vi ikke kan løfte alene, så derfor kommer vi til at søge støtteordninger, ligesom man har set det i andre nordiske lande, siger Søren Holm Christensen.

Hvis Aalborg Portland kommer i mål med den grønne køreplan, vil cement fra Aalborg Portland have et gennemsnitligt klimaaftryk på 300 kilogram CO2 per ton cement, hvilket ifølge virksomheden vil være blandt de laveste i Europa.


Sex-workshop: - Jeg håber at komme lidt tættere på min partner

Vi skal være bedre til at tale om sex- og seksualitet. Det mener det nordjyske firma, Zandora, som tirsdag aften holdt en sex-positiv workshop i Aalborg. TV2 Nords reporter Nicolai Porskrog var til stede til arrangementet.

Se hvordan det forløb i videoen herover.


Kovending: Aflysning af stort sportsstævne afblæst

Foto: Mogens Jørgensen / TV2 Nord

Deltagerne ved Ungdomslegene samlet i Vestre Fjordpark.

Da Aalborg Kommune for knap to måneder siden forhandlede budgettet for 2025 på plads, var der tilsyneladende ikke råd til at afholde Ungdomslegene i Aalborg den kommende sommer.

Efter et byrådsmøde mandag står det nu klart, at Ungdomslegene alligevel vil blive afholdt i Aalborg 29. juli til 3. august 2025. Og det glæder foreningen Samvirkende Idrætsforeninger i Aalborg (SIFA).

- Det er utrolig dejligt, at politikerne har ombestemt sig, og så er vi jo glade for, at vi ikke bryder traditionen på 50-året, og nu i stedet for kan fejre det, lyder det fra Ole Nielsen, der er formand i SIFA.

Ungdomslegene fandt sted for første gang i 1975, hvor Aalborg var værtsby. Ligesom OL bliver Ungdomslegene afholdt hvert fjerde år, men grundet corona var der ikke noget stævne i 2023.

Det er Aalborg og venskabsbyerne Lancaster i England, Almere i Holland og Rendsburg i Tyskland, der på skift har afholdt stævnerne. Men det er ikke kun fra de byer, at deltagerne kommer fra. Da stævnet sidst blev afholdt i 2019, med Aalborg som værtsby, var der deltagere fra 19 byer.

Håbet er, at man kan tiltrække 1000 deltagere. Det er Vestre Fjordpark og Aalborg Vestby, der vil være base for Ungdomslegene, mens stævnerne vil foregå rundt omkring i byen.


Vinterens første sne kan være faldet - og der er mere i vente

Foto: Arkivfoto/Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Den første sne ser ud til at være faldet i Skagen, og der er flere snebyger på vej ind over Nordjylland.

Det oplyser TV2's meteorolog Peter Tanev.

Kent Bandholm Hansen har tirsdag aften sendt et billede til TV2 fra sin matrikel i Skagen.

Vinterens første sne ser ud til at være faldet, og det skete længst mod nord i Skagen, hvor billedet er fra. Foto: Kent Bandholm Hansen / Seerfoto

Det er dog ifølge Peter Tanev svært at se på billederne, om det er snehagl, og er det tilfældet, så kan vi ikke 100 procent kalde det sæsonens første sne.

Hvis det er sne, så er det ifølge TV2 faldet cirka ni dage senere end vanligt.

Allerede klokken 20:48 bebudede Peter Tanev, at der de næste timer meget vel kunne falde sne flere steder i Nordjylland.

Her var der observeret torden tæt på Skagen, og i den forbindelse lød det:

- Når bygerne er med torden, er det typisk også en indikation på, at de er kraftige. Vi må derfor forvente, at der de næste timer kan være kraftige snebyger, der rammer den nordlige del af Jylland, siger han og tilføjer:

- Der er også ved at blive dannet en række byger i Kattegat, og det er ikke umuligt, at de også vil udvikle sig til tordenbyger.

Temperaturen ligger i øjeblikket omkring frysepunktet mange steder i det nordjyske.


Jubel hos forskere: Fossil af 55 millioner år gammel ørentvist fundet på Mors

Foto: TVMidtVest

Et knap to centimeter langt fossil af en ørentvist har vakt stor glæde blandt forskere. Nu er ørentvisten registreret som art og opkaldt efter finderen.

Der var en, der fandt den. En der syntes, den var spændende. En der fik en åbenbaring. En der gerne ville studere den nærmere, og en der var med på den.

Sådan gik det til, at fire forskere for nylig kunne udgive en artikel i et internationalt, videnskabeligt tidsskrift. En artikel med en beskrivelse af en fossil ørentvist, som viste sig at afvige fra den type, vi kender i herhjemme i dag.

- Det betyder meget for vores arbejdsglæde. Det er dejligt, hver gang det sker, og det er også noget der bliver kigget på, når museerne og vores forskning skal bedømmes, siger Jan Audun Rasmussen, der er museumsinspektør og forsker på Museum Mors.

Helt ny art

Fossilet af den 55 millioner år gamle ørentvist blev fundet i moleret på Mors af fossiljæger og museumsinspektør, Henrik Madsen for nogle år siden.

- Jeg var med det samme klar over, at her var der tale om en helt ny art, fortæller Henrik Madsen, der har set og studeret tusindvis af fossiler gennem årene.

Han fandt den ved Ejerslev på Mors, og efter at han havde behandlet den, landede den under kollegaen Jan Audun Rasmussens mikroskop.

- Det var et af den første fossiler, jeg begyndte at kigge på, da jeg kom til museet, for vi kunne godt se, at den var spændende, forklarer Jan Audun Rasmusen, der er museumsinspektør og forsker på Museum Mors.

Han tegnede ørentvisten op, og allierede sig blandt andre med seniorforsker Thomas Simonsen på Naturhistorisk Museum i Aarhus. 

Da han fik danekræet under mikroskop, fik han noget, der nok nærmest kan betegnes som en åbenbaring, da han kunne konstatere, at ørentvisten havde en slags plade, der stak ud fra ryggen mellem klosaksene. Det har ingen hjemmehørende ørentvist.

Ørentvist-fossilet viste sig at være i familie med en art, der i dag lever i Indien, Afrika Sydøstasien og Australien. Det er det første fossile eksemplar, der er fundet i verden, men det kommer ikke bag på forskerne, at den levede her for 55 millioner år siden. 

- Dengang var der subtropiske forhold i havet over det nuværende Danmark. Her var over 30 grader, så det er ikke underligt, at den varmeelskende ørntvist har levet her, fortæller Jan Audun Rasmussen fra Museum Mors.

Efter at arten nu er blevet beskrevet i detaljer af fire forskere og udgivet i tidsskriftet Palaeoentomology, er den officielt registreret som art.

Opkaldt efter finder

Ørentvisten er knap to centimeter lang, og har fået navnet Apachyus Madseni. Opkaldt efter Henrik Madsen, der fandt den i de 55 millioner år gamle moleraflejringer.

 - Det er jo sådan noget, der giver mit arbejde mening, så det ikke kun er straffearbejde at gå rundt og hakke med en hammer, siger Henrik Madsen, der også indrømmer, at han er en smule stolt over, at hans navn nu bliver foreviget gennem et fossil - i øvrigt for ottende gang.

Ørentvisten bliver udstillet på Fossil- og molermuseet på Mors, når museet åbner til påske.


Afgørelsens time: Her er der kampvalg for første gang i 40 år

Foto: Niels Clemmensen, Aalborg Stift

Selvom det amerikanske valg er slut, er det ikke slut med valg for i år - og dagens valg er nærmest historisk.

- Sidste gang var for 40 år siden.

Det fortæller Ole Henrik Jensen, som er formand for valgbestyrelsen i Frederikshavn Sogns Menighedsråd.

Tirsdag afholdes nemlig kampvalg til menighedsrådet i Frederikshavn Sogn, og det er altså ifølge valgbestyrelsesformanden næsten et halvt århundrede siden sidst.

I september blev der afholdt valgforsamling, hvor man ved et møde i stil med en generalforsamling valgte de opstillede kandidater.

Når det dog sker, at man ikke er enig med det indvalgte menighedsråd, kan man stille op med en ny liste, som kræver, at der afholdes et afstemningsvalg mellem listerne. Og det er det, der sker i dag i Frederikshavn Sogn og otte andre menighedsråd på landsplan herunder også Sankt Catharinæ Sogns Menighedsråd i Hjørring Kommune.

Skal have fat i yngre generationer

Iben Ørnbøll Østergaard Jørgensen har efter menighedsrådsvalget i Frederikshavn Sogn valgt at opstille med en ny liste med hendes navn på og har 11 stillere eller støttere.

- Iben er en ung kvinde, og jeg tænker, det er altid godt med yngre kræfter, siger Channie Sofie Julianna Pedersen, som er en af de 11 stillere.

Og for at få fat i den del af menigheden, som ikke i samme grad har været vant til at komme i kirken andet end til højtider.

- Den måde yngre tænker på, kan måske være med til at bidrage til, at man måske kan få grebet fat i en anden generation, som ikke er vokset op med kirke, siger stilleren.

Selvom Channie Sofie Julianna Pedersen selv ikke er vokset op med kirke i andre forbindelser end til højtiderne, synes hun stadig, kirken er vigtig at have og mener ikke, at den bliver brugt nok.

- Iben er en handlekraftig ung kvinde, som har masser af idéer og brænder for det, hun laver. Jeg kan kun se en masse plusser ved hende som menneske i den her henseende, siger Channie Sofie Julianna Pedersen.

Ole Henrik Jensen har siddet i menighedsrådet i tolv år, men om han skal det i fremtiden, må valget tirsdag aften vise.

Borgerne har fået tilsendt valgkort på E-Boks, og afstemningen forløber fra 9.00 til 20.00 i dag i sognehuset. Herefter vil stemmerne blive talt op.