Opdateret: 5. august 2021
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

SEIF tørnede sammen mod Vendsyssel FF i sjældent opgør

Her til aften spiller Strandby Elling Nielstrup IF også kaldet SEIF mod Vendsyssel FF i den danske pokalturnering. SEIF er aldrig før nået så langt i pokalturneringen, og nu er de på alle måder underdog mod det tidligere superligahold.

Serie 3-klubben SEIF mødte torsdag aften storebroren Vendsyssel FF. På trods af en god start til SEIF måtte de efter endt spilletid se sig slået 6-1.

Torsdag aften udspillede der sig et brag af et lokalopgør, da serie 3-klubben Strandby-Elling-Nielstrup IF mødte Vendsyssel, der ligger i 1. division.

Lillebroren SEIF kom godt fra start og scorede kampens første mål, men kunne desværre ikke fortsætte niveauet. Kampen endte 6-1 til Vendsyssel FF.

Klubformand: Den største kamp vi nogensinde har haft

At det ikke var nogen helt almindelig kamp, der torsdag udspillede sig på grønsværen, kunne SEIF-formand Bjarne Pedersen bekræfte, da TV2 Nord var forbi tidligere på dagen for at følge forberedelserne.

- Det er den største kamp, vi nogensinde har haft. Det er vores ønskemodstander. Så det kan ikke være bedre. Vi glæder os helt vildt.

SEIF har aldrig spillet i højere række end serie 2, og spillernes optakt er en noget andet end for Vendsyssel FF.

- Spillerne ser meget frem til det. Men problemet er, at vi jo har haft sommerferie, og vi har kun trænet tre gange og spillet én kamp, og til kampen var der kun seks spillere hjemme. Så det kan kun blive bedre, sagde Bjarne Pedersen torsdag inden kampen.

Se indslag om forberedelserne til kampen og vores status direkte fra kampen i vinduet øverst på side.


110226 Søren Homann og Dan Gaardboe. Foto: Privatfoto/Grafik TV2Nord

Politisk snerydningsdrama på Facebook: Politiker beskyldt for forfordeling

Foto: Privatfoto/Grafik TV2Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

En bemærkning på Facebook om snerydning i Tårs har udløst en uventet konflikt.

En ellers uskyldig Facebook-kommentar om snerydningen i Tårs har udviklet sig til et opsigtsvækkende politisk sammenstød mellem formanden for Teknik og Miljø, Søren Homann (V), og Liberal Alliances folketingskandidat Dan Gaardboe.

Sagen opstår samtidig med, at Hjørring Kommune blot seks uger inde i året allerede har brugt hele vinterbudgettet på 18,9 millioner kroner, et forhold, som Dan Gaardboe selv har peget på som en del af baggrunden for kommentaren.

Konflikten tog fart, da en borger roste snerydningen i Tårs. Under opslaget skrev Dan Gaardboe kommentaren: “Man skal huske, hvem der bor i Tårs.”

En bemærkning der faldt Søren Homan for brystet.

- Et slag i ansigtet

Søren Homann reagerede skarpt og afviser enhver tanke om, at han skulle have påvirket prioriteringen af snerydningen.

- Det føltes som et slag i ansigtet. Der er grænser for, hvad man kan joke med, og det her går på min integritet, siger han.

Han understreger, at han ikke har haft nogen påvirkning på rækkefølgen for snerydning fastlægges flere år i forvejen og ikke er politisk styret.

- Nej, er du sindssyg. Vi har ingen indflydelse på det politisk, siger han og tilføjer, at hans egen vej langt fra er blandt de bedst ryddede.

Ifølge Søren Homann er Dan Gaardboes kommentar ikke bare en stikpille, men en beskyldning, der krydser en grænse.

- Det er ikke i orden, slet ikke fra en, der stiller op til Folketinget. Vi skal kunne tåle meget, men når det bliver personligt, må man sætte en streg i sandet, fortæller han.

Kommentaren fik ham til at lave et opslag på Facebook, hvor Dan Gaardboe også har kommenteret.

Gaardboe: - Det er blæst ud af propotioner

Dan Gaardboe afviser, at kommentaren var en anklage. Han mener derimod, at sagen er blevet pustet op.

- Det var sagt i sjov. Dem der kender mig, ved det. Det her er blevet kørt helt ud af proportioner.

Han fastholder, at kommentaren udsprang af en almindelig debat om snerydning, ikke et personligt angreb og tilføjer, at det var sagt med et glimt i øjet.

Dan Gaardboe stillede op til kommunalvalget i Hjørring og har netop proklameret sin kandidatur til Folketinget.

Har man ikke et særligt ansvar for tonen i den offentlige debat, når man stiller op til Folketinget?

-Jo, selvfølgelig har man det, siger Dan Gaardboe, og fortsætter:

-Men vi skal altså også kunne joke lidt. Det her var sagt med et smil, og det ved alle, der kender mig.


Topbillede webartikel (9). Foto:

To ud af tre ønsker store bededag genindført, men folketingspolitiker kalder det useriøst

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Regeringspartiet står alene med holdningen.

- I mine øre runger det af, at det bliver dyrere at være dansker, siger Mohammad Rona.

Som det eneste parti i regeringen, så lukker Moderaterne helt ned for at genindføre Store Bededag, mens de andre ikke er afvisende.

Pia Olsen Dyhr og SF har onsdag foreslået at genindføre Store Bededag, og Mohammad Rona mener, at man skylder at fortælle danskerne, hvordan det skal finansieres.

- Det er sjovt, hvordan det kommer fem minutter i valgkamp. Idéen er god, men jeg synes, det bliver en kende for useriøst, siger han.

To ud af tre er imod

Ifølge regeringens egne beregninger skal afskaffelsen af Store Bededag give omkring fire milliarder kroner til statskassen, som svarer til omkring ni kampfly og en halv procent af det samlede budget.

Mohammad Rona kalder SF-forslaget at 'gamble' med den sikkerhedspolitiske situation.

- Hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg ikke, det fylder særlig meget hos danskerne længere, siger han.

En måling fra 2023 viser dog, at to ud af tre danskere var imod afskaffelsen af Store Bededag. En undersøgelse Mohammad Rona fortæller, han ikke har hørt om.

Ud med skattelettelser

Mohammad Rona er nervøs for, at SF med forslaget vil afskaffe skattelettelser og den differentieret moms, der er planlagt, og at man dermed gør det dyrere at være dansker.

Beregninger fra Skatteministeriet viser, at det vil koste godt 13 milliarder at sænke momsen på fødevarer og godt 6,6 milliarder at fjerne moms på frugt og grønt - eller hvad der svarer til omkring 40 kampfly for samme pris.

- Det er et forslag, der er underfinansieret.

Mohammad Rona, ordfører, Moderaterne.

Med afskaffelsen af Store Bededag stiger vores løn med cirka 0,5 procent som følge af den ekstra arbejdsdag. En typisk lønmodtager tjener omkring en halv million om året, hvor en halv procent svarer til 2500 kroner ekstra om året. Og efter skat har været forbi, ender det ud i omkring 150 kroner ekstra om måneden.

- Man kan ikke lade statskassen stå åben. Vi har ikke uendelige mængder af penge, siger Mohammad Rona.

Mohammad Rona har ikke diskuteret holdning med leder af Moderaterne, Lars Løkke Rasmussen.


121218 Skøjtebanen på c w obels plads åbner. Foto:

Undrede du dig også? Derfor var kendt skøjtebane lukket i 'det hårde vejr'

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Ressourcerne blev brugt et andet sted.

Skøjtebanen på C.W. Obels Plads i Aalborg var i weekenden lukket på grund af det 'hårde vejr'.

Det oplyste Aalborg Kommune fredag på Facebook.

Frost og sne er ellers for mange lig med skøjteløb. Derfor skabte udmeldingen en smule undren i kommentarsporet.

Onsdag forklarer Knud Erik Rasmussen, der er leder af Gigantium, hvorfor det var nødvendigt at lukke skøjtebanen, som genåbnede mandag formiddag.

- Det var på grund af alt det sne, der var fredag og lørdag. Der lå 25 centimeter. Når vi rydder det, skal vi også have lastbiler til at komme og hente alt sneen, udtaler han.

Lader dør stå på klem

Ifølge Knud Erik Rasmussen var det svært at skaffe transport til det. I stedet blev ressourcerne brugt på at få ryddet sneen uden for Gigantium, så folk kunne benytte sig af den indendørs skøjtebane.

- Vi burde måske have henvist folk til den, men den lektie husker vi til en anden gang.

Mandag blev sneen skovlet af banen og kørt væk fra området.

Skøjtebanen holder efter planen åben til søndag i uge 8. Forbliver der minusgrader, genovervejer man, om skøjtebanen skal holde åbent i endnu længere tid.

Skøjteudlejningen ophører uanset hvad søndag i uge 8.

Kan du slet ikke få nok af at stå på skøjter, kan du på Gigantiums hjemmeside se, hvornår der er åbent for offentligt skøjteløb.

Ha' de vigtigste nordjyske nyheder lige ved hånden.