Borgmester Thomas Kastrup-Larsen og tre bygherrer tager første spadestik til de sidste byggerier på godsbanearealet i Aalborg.
Sagen om kritisabel praksis i forbindelse med nye byggeprojekter i Aalborg Kommune får i dag sit foreløbige punktum.
Mafiametoder, ulovlig praksis og kritisable forhold. Det er ikke småting, Aalborg Kommune er blevet beskyldt for siden sidste sommer, hvor skandalen om udbygningsaftaler begyndte at rulle.
Siden dengang har sagen resulteret i hjemsendte medarbejdere, en sygemeldt rådmand og senest en fritstillet stadsarkitekt. Men hvad er en udbygningsaftale egentlig? Og hvem beskylder Aalborg Kommune for at gøre hvad, helt præcist?
Her får du et overblik over sagen, der har fyldt det meste siden sidste sommer i Nordjyllands største kommune.
Kritikken pibler frem
Aalborg har været igennem en stor forandring i løbet af de seneste 20 år med en ny havnefront, Musikkens Hus og mange nye byggerier med både ungdoms-, leje- og ejerlejligheder.
Når større byggeprojekt skal igangsættes, skal kommunen ofte godkende bygherrerens og grundejerens vision for byggeriet. Det kan være, lokalplanen skal ændres, for at det nye byggeri er lovligt. Andre gange kæmper flere entreprenører om de forskellige kontrakter på kommunale byggeprojekter.
Og det er her, sagen om udbygninsaftaler starter. For tilbage i juni 2021 vælger direktøren for Spritfabrikken A/S, at klage over Aalborg Kommune til Ankestyrelsen.
Spritfabrikken A/S mente, at kommunen havde foreslået ekstra byggerier i området som Spritfabrikken A/S skulle medfinansiere i en såkaldt udbygningsaftale, for at deres samarbejde kunne glide frit og de nødvændige tilladelser ville blive givet.
Men det er ulovligt. Se videoen her, for at forstå hvorfor:
Udbygningsaftaler er nemlig en mulighed for en grundejer for at komme med forslag til infrastruktur, miljøplanlægning og andet i området for byggeriet, som bygherrer har en interesse i og derfor gerne vil medfinansiere. Men det skal være grundejeren selv, der foreslår aftalen, ikke kommunen.
Undersøgelse af egen praksis
Da kritikken først har set dagens lys står oppositionspolitikere i Aalborg Kommune i kø for at udtrykke deres kritik af forvaltningen, og den ansvarlige rådmand Hans Henrik Henriksen fra Socialdemokratiet. Han var rådmand for By og Land i Aalborg Kommune.
Men for at kommunens praksis kunne undersøges af uvildige advokater, skulle byrådet stemme for at sætte undersøgelsen i gang. Og det havde svære udsigter i starten. Socialdemokratiet havde nemlig absolut flertal i byrådet i sidste valgperioder og kunne derfor blokere en eventuel undersøgelse.
Men efter massivt pres - og med udsigten til en snarlig kommunalvalgkamp - stemte Socialdemokratiet i september for en advokatundersøgelse af deres egen praksis i By og Land. I samme forbindelse sagde daværende rådmand for By- og Landskabsudvalget, Hans Henrik Henriksen, følgende:
- Vi har ikke systematisk eller bevidst arbejdet med udbygningsaftaler på en måde, som ikke lever op til de intentioner, der er i planloven.
Men nu blev der hyret uvildige advokater, der skulle kigge på, om alting alligevel var foregået efter bogen. Undersøgelsen blev ventet klar til offentliggørelse i slutningen af november. Altså kort tid efter kommunalvalget, der lå den 16. november.
Flere følte sig presset
Men inden undersøgelsen nåede at blive færdig, kom TV2 Nord i besiddelse af dokumenter, der viste, at flere bygherrer har følt sig presset af kommunen i forbindelse med forskellige byggeprojekter.
Blandt andet det nordjyske firma TN Udvikling, havde efter udsagn været udsat for pres.
I en indberetning til den uvildige advokatundersøgelse forklarede TN Udvikling, hvordan de som udvikler af området ved Godsbanen i Aalborg følte, at de blev tvunget til at deltage i en udbygningsaftale vedrørende etablering af et å-forløb på Godsbane-arealet. Ellers ville projektet og lokalplanen blive forsinket. Derfor påtog TN Udvikling sig udgiften på seks millioner kroner.
Bygherrer må selv lægge sag an
Hvis der sidder grundejere eller bygherrer, som føler, at de har mistet muligheder eller omsætning på baggrund af Aalborg Kommunes nu afslørede praksis, er det op til dem selv at lægge sag an mod kommunen.
Det meddelte den nye rådmand på området Jan Nymark Thaysen, fredag den 25. marts til TV2 Nord.
Hver enkelt sag skal således forbi en domstol, og det er der ifølge rådmanden en god grund til.
- Det er en kompliceret sag med udbygningsaftaler. Det er jo egentlig sådan en "noget for noget"-aftale, siger Jan Nymark Thaysen, og fortsætter:
- For i planloven står der, at en bygherre skal kunne få nogle ekstra muligheder ved selv at gå ind og bidrage til eventuel noget kommunal infrastruktur, og der har jo været lavet de her handler undervejs, forklarer rådmanden og tilføjer, at det ikke er entydigt, om man har lidt et tab, eller man ligefrem kan have fået fordel af at have benyttet sig af en udbygningsaftale.
Advokatundersøgelse bekræfter mistanke
Og de forskellige bygherrer og grundejeres oplevelse af kommunens handlemåde blev bekræftet af resultatet af advokatundersøgelsen.
Den blev offentliggjort torsdag den 9. december efter et syv timers langt møde i Aalborg Byråd, og konklusionen var klar: Aalborg Kommune havde handlet på kant med loven.
I sammenfatningen af advokatundersøgelsen stod der blandt andet:
Forvaltningen begyndte tidligt i undersøgelsesperioden at interessere sig for muligheden for at benytte udbygningsaftaler for at nedbringe kommunens egne omkostninger til infrastruktur.
Og kritikken fortsatte:
Selvom udtrykket "frivillige udbygningsaftaler" ofte ses anvendt, har der ikke i forvaltningen været en tilstrækkelig opmærksomhed på kravene i planlovens § 21b, herunder kravet om, at opfordringen skal komme fra grundejer.
Her kan du se indslag fra dagen, hvor undersøgelsen blev offentliggjort:
Syg rådmand og hjemsendte medarbejdere
Det blev altså gjort meget klart, at Aalborg Kommune havde handlet stærkt kritisabelt, hvis ikke i direkte strid med Planloven.
Derfor blev to ledende medarbejdere med ansvar for den kritisable praksis sendt hjem med løn. Det drejede sig om direktør i By og Land i Aalborg Kommune, Anders Fokdal, og Aalborg Kommunes stadsarkitekt, Peder Baltzer Nielsen.
Meldingen var, at de skulle være hjemsendt, indtil flere undersøgelser kunne klarlægge, præcist, hvad der var sket i forbindelse med de lovstridige udbygningsaftaler.
Men det blev ikke muligt, at forhøre rådmanden i By- og Landskabsudvalget, Hans Henrik Henriksen, om, hvad han mente om undersøgelsens konklusion. Han meddelte nemlig dagen efter offentliggørelsen, at han var sygemeldt året ud.
- Det kommer til at skygge for meget, hvis jeg bliver på posten. På mandag skal der tages stilling til kommissoriet for det videre arbejde i sagen, og der dur det ikke, at jeg sidder i rummet. Det dur ikke, at jeg er i systemet, sagde Hans Henrik Henriksen, da han blev sygemeldt.
Han havde tidligere valgt ikke at genopstille til byrådet og var derfor sygemeldt indtil hans politiske karriere fik et punktum.
Stadsarkitekt fritstilles med løn i et år
Således ankommer vi til sagen, hvor den står i dag. For mandag den 28. marts holdt økonomiudvalget i Aalborg Kommune et møde, hvor et af punkterne på dagsordenen lød:
Orientering om personalejuridisk undersøgelse.
Inden mødet blev afsluttet, kunne fungerende direktør for By og Land i Aalborg Kommune, Jørgen Litske Petersen, bekræfte over for TV2 Nord, at stadsarkitekten, der havde en del af ansvaret for den kritiserede praksis, Peder Baltzer Nielsen, har indgået en fratrædelsesaftale med Aalborg Kommune.
Ifølge den aftale stopper Peder Baltzer Nielsen den 31. marts 2023, og han er efter Jørgen Litske Petersens udsagn fritstillet fra dags dato.
TV2 Nord har spurgt ind til betingelserne vedrørende Peder Baltzer Nielsens fratrædelsesaftale, men Jørgen Litske Petersen har ikke ønsket at uddybe, ligesom det ikke har været muligt at få kontakt til Peder Baltzer Nielsen selv.
Almindeligvis indebærer en sådan fratrædelsesaftale, at medarbejderen (i dette tilfælde Peder Baltzer Nielsen) får fuld løn, indtil hans kontrakt udløber.
Det vil sige, at en af de personer, der blev sendt hjem ved offentliggørelsen af advokatundersøgelsen, fordi han havde en stor del af ansvaret for den kritisable praksis, nu kan se frem til at blive betalt med sin almindelige løn i et år fra nu.
Ifølge direktør i By og Land, Jørgen Litske Petersen, sker det efter gældende overenskomst.
Dermed er der sat et foreløbigt punktum i den langtrukne og indviklede sag om skandalen vedrørende udbygningsaftalerne i Aalborg Kommune.
