Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Lukkede efterskoler: - Vi går glip af fællesskabet og sammenholdet

Det er mere end 1,5 måned siden, at landets efterskoleelever blev sendt hjem foran skærmen til online undervisning. Nu er det på tide at åbne efterskolerne igen, lyder det fra en elev på Ranum Efterskole.

I sommer flyttede Ida Marie Hedetoft Madsen ind på Ranum Efterskole sammen med 450 andre unge fra hele landet. Hun havde glædet sig til at begynde på efterskole, og det første halvår har bestemt ikke skuffet hende.

- Det var en virkelig god tid, og jeg lærte mange nye at kende, og alt var nyt og spændende. Jeg lærte også mig selv at kende og fik lige pludselig ansvar for, hvornår jeg skulle gå i seng for at være frisk til dagen efter. Det, synes jeg, var fedt, siger Ida Marie Hedetoft Madsen, der er elev på surf-linjen på Ranum Efterskole College.

Men i december gik hun på juleferie og fik ikke lov at komme tilbage efter ferien på grund af coronanedlukningen. I mere end 1,5 måned har landets efterskoler været lukket ned, og eleverne sidder i stedet hjemme hos deres forældre og får undervisning online.

- Det var lidt af en mavepuster, og jeg blev ret ked af det, for jeg havde glædet mig til at se mine venner igen. Jeg blev trist og frustreret, og jeg synes, det er nederen at skulle have virtuel undervisning, siger Ida Marie Hedetoft Madsen.

- Vi går glip af efterskoleåret

I weekenden fik den 17-årige efterskoleelev et læserbrev i Jyllands-Posten. Her skriver hun direkte til Mette Frederiksen, Søren Brostrøm og Magnus Heunicke, fordi hun vil have efterskolerne åbnet igen.

- Vi går glip af vores efterskoleår med vores venner og vores lærer, og det, der skulle have været et afbræk efter 9. klasse, siger hun.

Hun mener, at det kan lade sig gøre at åbne efterskolerne forsvarligt igen, hvis eleverne bliver på skolen og ikke tager hjem til deres familier i weekenden. Ligesom det var tilfældet, da Nordjylland var lukket ned i november.

- Hvis man kunne lave en boble, hvor lærere bliver hurtigtestet, og vi blev testet to gange, inden vi kom på skolen, så alle er sikre på, at de er coronafrie, siger Ida Marie Hedetoft Madsen.

Havde håbet på genåbning

På Ranum Efterskole College er der næsten tomt. Der er stadig ansatte og en flok udenlandske elever, der ikke kan komme hjem i denne tid, men størstedelen af skolens 450 elever er hjemme hos deres familier.

- Vi havde håbet, at de kunne komme tilbage her i starten af februar, så det er ret trist. Vi har et håb om, at der kommer noget ræson ind i forhandlingerne med de forskellige partier, så der kan laves retningslinjer, der gør, at eleverne hurtigst muligt kan komme tilbage igen, siger Olav Storm, der er rektor på Ranum Efterskole College.

Han er glad for at høre, at eleverne ønsker at komme tilbage til skolen igen, for det er ikke det samme med en efterskole uden elever. Han glæder sig også over, at Ida Marie har skrevet et læserbrev for at råbe politikerne op.

- Det er fantastisk, at eleverne bruger vores demokrati og bruger deres stemme. Det, at stå frem foran andre og sige, at nu har vi en situation, hvor vi gerne vil tages alvorligt, og hvor vi gerne vil lyttes til, det synes jeg er fantastisk. Det er en god læring i livet, siger Olav Storm.

Besøg hos alle elever

Efterskolen har forsøgt at genskabe lidt af efterskoleånden ved blandt andet at tage rundt til alle elever med en pose med forskellige ting, der skal minde eleverne om Ranum Efterskole. Lærerne brugte tre dage på at nå rundt til alle afkroge af Danmark.

- Det betyder rigtig meget, at man kan mærke, at efterskolen ikke bare glemmer os, selvom vi sidder hjemme, siger Ida Marie Hedetoft Madsen.

Herunder kan du se, hvordan det så ud, da Ranum Efterskole overraskede eleverne:

Hun ved ikke, hvornår hun kan vende tilbage til hverdagen med 6-mands-værelse på Ranum Efterskole College og fysisk undervisning, men der er flere ting, hun glæder sig til, når dagen kommer:

- Jeg glæder mig til at se mit værelse igen og min familiegruppe og generelt bare at se alle de venner, jeg ikke har set længe og lærerne, siger hun med et smil.

TV2 Nord har forsøgt at få en kommentar fra undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), men hun har ikke haft mulighed for at stille op til interview i dag.


Afgørelsens time: Her er der kampvalg for første gang i 40 år

Foto: Niels Clemmensen, Aalborg Stift

Selvom det amerikanske valg er slut, er det ikke slut med valg for i år - og dagens valg er nærmest historisk.

- Sidste gang var for 40 år siden.

Det fortæller Ole Henrik Jensen, som er formand for valgbestyrelsen i Frederikshavn Sogns Menighedsråd.

Tirsdag afholdes nemlig kampvalg til menighedsrådet i Frederikshavn Sogn, og det er altså ifølge valgbestyrelsesformanden næsten et halvt århundrede siden sidst.

I september blev der afholdt valgforsamling, hvor man ved et møde i stil med en generalforsamling valgte de opstillede kandidater.

Når det dog sker, at man ikke er enig med det indvalgte menighedsråd, kan man stille op med en ny liste, som kræver, at der afholdes et afstemningsvalg mellem listerne. Og det er det, der sker i dag i Frederikshavn Sogn og otte andre menighedsråd på landsplan herunder også Sankt Catharinæ Sogns Menighedsråd i Hjørring Kommune.

Skal have fat i yngre generationer

Iben Ørnbøll Østergaard Jørgensen har efter menighedsrådsvalget i Frederikshavn Sogn valgt at opstille med en ny liste med hendes navn på og har 11 stillere eller støttere.

- Iben er en ung kvinde, og jeg tænker, det er altid godt med yngre kræfter, siger Channie Sofie Julianna Pedersen, som er en af de 11 stillere.

Og for at få fat i den del af menigheden, som ikke i samme grad har været vant til at komme i kirken andet end til højtider.

- Den måde yngre tænker på, kan måske være med til at bidrage til, at man måske kan få grebet fat i en anden generation, som ikke er vokset op med kirke, siger stilleren.

Selvom Channie Sofie Julianna Pedersen selv ikke er vokset op med kirke i andre forbindelser end til højtiderne, synes hun stadig, kirken er vigtig at have og mener ikke, at den bliver brugt nok.

- Iben er en handlekraftig ung kvinde, som har masser af idéer og brænder for det, hun laver. Jeg kan kun se en masse plusser ved hende som menneske i den her henseende, siger Channie Sofie Julianna Pedersen.

Ole Henrik Jensen har siddet i menighedsrådet i tolv år, men om han skal det i fremtiden, må valget tirsdag aften vise.

Borgerne har fået tilsendt valgkort på E-Boks, og afstemningen forløber fra 9.00 til 20.00 i dag i sognehuset. Herefter vil stemmerne blive talt op.


Formand bestormes af opkald fra utrygge beboere efter knivstikkeri

En 17-årig dreng er mistænkt for knivstikkeri mod en 21-årig mand.

Midt- og Vestjyllands Politi er tirsdag eftermiddag til stede på Havrevej i Thisted. Vagtchef Ole Vanghøj fortæller til TV MIDTVEST, at det skyldes et knivstikkeri.

Politiet har anholdt en mistænkt i sagen.

Den forurettede, som er blevet ramt af et knivstik, er en 21-årig mand, mens den formodede gerningsmand er en 17-årig dreng, fortæller politiet til TV MIDTVEST.

Den mistænkte blev anholdt på sygehuset i Aalborg, hvor han selv var på grund af skader på sin hånd, fortæller vagtchefen.

Den forurettede blev efter knivstikkeriet selv kørt til sygehuset. Hans tilstand er ikke kritisk.

Billeder fra stedet viser, at politiet både har etableret afspærring og er til stede med flere køretøjer og uniformeret mandskab.

Formand: Folk er utrygge

TV MIDTVEST har været i kontakt med Malene Gregersen. Hun er formand for den Lejerbo-afdeling, der dækker boligområdet.

- Jeg blev ringet op i eftermiddag lige efter klokken tre af den første utrygge beboer, og lige siden har min telefon været glødende. Beboerne føler sig utrygge, siger Malene Gregersen, der beskriver, hvordan en ambulance og en paramediciner kørte fra området med fuld udrykning.

- Men jeg vil gerne understrege, at det er mit indtryk, at folk ikke skal være bange. Det plejer at være et fredeligt område at bo i, og jeg fornemmer ikke, at der er grund til utryghed, selv om det er naturligt, at folk reagerer, siger Malene Gregersen.


I dag er det Emil og Mads' tur: - Må ikke vise følelser

Det er tematikker som overdødelighed, underuddannelses og mistrivsel der er i spotlyset som et led i mændenes internationale dag.

Mænd kæmper med ensomhed, og så er det ikke altid lige nemt at tage hul på de svære snakke.

30 procent af alle danske mænd siger, ifølge en undersøgelse fra Forum For Mænds Sundhed, at de ofte ikke har en fortrolig, de kan snakke med om ting i livet, der kan være svære.

Så hård er dommen forud for mændenes internationale dag, der tirsdag blev fejret på Aalborg Katedral Skole. De har i en længere periode haft fokus på ligestilling for mænd, så de kedelige statistikker kan blive fortid.

- Jeg tror, der er et pres med, at man skal være stor og stærk, og at man ikke må vise sine følelser, siger Emil Odder, der studerer HF på Aalborg Katedralskole.

Hans kammerat, Mads Park, der går i samme klasse, kan også nikke genkendende til, at det kan være svært at åbne op.

- Det var først, da jeg fik en kæreste, at jeg blev tvunget til at tage de svære samtaler, fortæller Mads Park.

Billard banker også til samtaler

I Skalborg uden for Aalborg midtby finder man foreningen Mænds Mødesteder. På niende år har de skabt rammerne for mænd, der kan have svært ved at dele de tunge ting i livet.

- Nu kom jeg jo her primært for at spille billard, men når man så er i gang, kan det nogle gange være over sådan et spil, at man banker gang i samtalerne, siger Michael Pedersen.

Michael Pedersen nyder at komme forbi Mænds Mødesteder for at spille billard

Ove Guldbrand, der står i spidsen for stedet i Skaldborg, kan da også se, at det med at rammerne bliver skabt for samtale, det er noget, der dur.

- Man kan se, at mændene lige så stille begynder at blomstre og åbne op, lyder det fra Ove Guldbrand.

Ove Guldbrand har i mange år arbejdet for gode samtaler blandt mænd.

Tips på tværs af generationer

Omend det er lidt tid siden, at de grå ræve på Mænds Mødesteder selv stod i skolens kantine, så er tematikken om fortrolige venskaber, noget der binder begge generationer sammen.

- Vi er nok bare ikke vant til at tale om tingene, men et godt tip er at tale om det ved spisebordet. Det er jo en holdeplads for gode samtaler, lyder det fra Michael Pedersen.

- Det kan godt være svært at åbne op, fordi man er bange for, hvad andre tænker. Det er i hvert fald det, der har holdt mig mest tilbage. Så mit bedste råd ville være bare at gøre det, siger Mads Park.

Mads Park er HF studerende på andet år.

Ny sundhedsreform: Mulighed for flere læger i Nordjylland

15. november fremlagde regeringspartierne i samarbejde med Danmarksdemokraterne, SF, De Konservative og Radikale Venstre en ny sundhedsreform.

Du kan se seneste afsnit af 'Duellen' i bunden af artiklen eller på TV2 Play.

Da den nye sundhedsreform blev præsenteret, var et af hovedpunkterne mere nærhed for borgere i de mindre befolkningsrige områder i landet.

Det skal blandt andet sikres med mindst 1500 nye alment praktiserende læger, så man i Danmark har mindst 5000 af slagsen, når kalenderen viser 2035. Det er en udmelding, der vækker glæde hos formanden i Region Nordjylland, Mads Duedahl (V).

- Vi skal sikre mere nærhed, det vil sige hjælpe folk, inden de kommer på sygehuset, fordi vi har så mange ældre og syge i fremtiden. Der synes jeg, der er nogle gode initiativer i forhold til at hjælpe folk i eget hjem, siger regionsrådsformanden, og tilføjer:

- For mig er det hovedrystende, at vi har 50 procent flere læger i den mest raske del af landet sammenlignet med den mest syge del. Det gør den (den nye reform, red.) op med ved at fordele ressourcerne anderledes og giver os mulighed for at udvikle flere læger i Nordjylland.

Da indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) 15. november præsenterede den nye sundhedsreform, var hun flankeret af sundhedsordførerne fra alle Folketingspartierne. Alle, bortset fra Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

Vi mener egentlig ikke, at det er os politikere, der er de bedste til at drive vores sundhedsvæsen.

Louise Brown, Sundhedsordfører, Liberal Alliance

Ifølge Liberal Alliances sundhedsordfører, Louise Brown, kunne partiet ikke se sig selv i den nye aftale.

- Vi var villige til at lægge hånden på kogepladen, og komme med et par ændringer i strukturen, men det lod ikke til, at der var åbenhed for det. Vi ville gerne have styrket patientrettighederne på flere områder, men det virkede som om man skulle købe sig ind på den struktur, regeringen havde lagt op til i deres udspil. I sidste ende er der nogle uhensigtsmæssige incitamenter for patienten, lyder det fra Louise Brown.

- Hvornår har staten drevet noget stort godt?

Et af de store spørgsmål, der blev rejst i løbet af sommerferien var, om Region Nordjylland fortsat ville eksistere i sin nuværende form, eller om den eventuelt skulle sættes sammen med Region Midtjylland.

Som de fleste nok ved, så fortsætter Region Nordjylland i samme form, som den har gjort indtil videre, og det er kun på Sjælland, hvor Region Hovedstaden bliver sat sammen med Region Sjælland og bliver til Region Østdanmark.

Selv gik Liberal Alliance efter, at regionerne helt skulle fjernes, og der i stedet for skulle være et samlet organ, Sundhedsministeriet, som har det overordnede ansvar for sundheden.

- Man indkøber sine ydelser hos hospitalerne, som så skal være selvejende institutioner, eller i hvert fald drevet med professionel bestyrelse. Vi mener egentlig ikke, at det er os politikere, der er de bedste til at drive vores sundhedsvæsen, lyder det fra Louise Brown, der uddyber:

- Vi kan jo se, at det private i mange henseender bliver drevet mere effektivt end det offentlige. En anden ting er, at det, der kan ske, når det er politikere, der sidder med beslutningerne, så bliver det hurtigt noget sognerådspolitik, og det kommer hurtigt til at handle om, at man skal genvælges lige om lidt.

Modsat mener Mads Duedahl, at det er meget tilfredsstillende, at regionerne fortsat er en del af det danske sundhedssystem.

- Alternativet var jo, at sundhedsvæsenet skulle drives af af Staten i København. Hvornår har Staten drevet noget godt i stordrift? Skat eller Forsvaret er jo ikke gået særligt godt. Så nordjyderne skal være glade for, at det er nordjyske politikere, der bestemmer og beslutter hvad der er bedst for nordjyderne. Tit fjerner centralisering nærheden, forklarer han.


Shelterdrabets første retsdag - det ved vi nu

Foto: Jeppe Krogager / TV2 Nord

Tirsdag begyndte retssagen mod en 45-årig mand, der er tiltalt for det såkaldte 'shelterdrab.'

Da retssagen mod en 45-årig mand begyndte ved Retten i Aalborg tirsdag morgen, var der mange ubesvarede spørgsmål, der pressede sig på.

Nu er første retsdag forbi, og dermed har vi fået lidt mere klarhed over, hvad der skete i de dage i august, hvor en 58-årig mand mistede livet.

Ændrer forklaring

Den 45-årige mand nægter sig skyldig i drab og usømmelig omgang med lig, og det har han gjort lige siden grundlovsforhøret 6. august 2023.

Men helt frem til retsmødet i dag har han også nægtet, at han nogensinde skulle have mødt den 58-årige. Det ændrede sig dog, da han afgav forklaring ved Retten tirsdag.

Jeg kunne godt lide ham, han var venlig.

Den drabstiltalte

Her fortalte han, at han mødte den 58-årige på shelterpladsen i Vadum sidste sommer, og at de tilbragte et par dage sammen, hvor de drak rigtig meget alkohol og havde nogle hyggelige dage med gode snakke.

Den tiltalte forklarede, at han selv var ny i byen. Han var flyttet til Vadum fra Sjælland nogle måneder forinden med sin kone, men hun var sidenhen gået fra ham, og han havde derfor ikke det store netværk.

- Jeg kunne godt lide ham, han var venlig, fortalte den tiltalte blandt andet i retten.

Hvad der siden skete med den 58-årige ved han ikke. Han var i hvert fald i live, da den tiltalte så ham sidst, lød forklaringen i retten.

Tre ukendte mænd

Det er ikke den tiltaltes opfattelse, at han var den sidste til at se den 58-årige i live.

I dag forklarede han nemlig, at han ikke var alene med den 58-årige på shelterpladsen. De havde selskab af tre mænd. Det er første gang, han fortæller om de tre mænd, som han ikke kender identiteten på.

Sagens anklager Mette Bendix ville gerne vide, hvorfor den tiltalte ikke har fortalt om de her tre mænd tidligere i forløbet.

- Du er blevet afhørt af politiet flere gange, men du har aldrig nævnt de her mænd. Hvordan kan det være, spurgte hun undrende.

- Jeg ved det ikke, jeg var i chok, tror jeg, sagde den tiltalte og henviser til, at han var meget overrasket, da han blev anholdt af politiet.

- Og så har jeg aldrig haft tillid til politiet, lød det fra den tiltalte.

Den tiltalte forklarede, at de tre mænd en aften kom og hentede den 58-årige i en bil, og at det var sidste gang, han så ham.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Kniv med DNA og blod

Sagens anklager fortæller, at Nordjyllands Politi har udført et massivt efterforskningsarbejde i forbindelse med drabet.

- Der er næsten ikke det sted i Vadum, politiet ikke har undersøgt, sagde hun under sin forelæggelse af sagen.

I en affaldscontainer i nærheden af den tiltaltes bopæl havde politiet fundet en pose. I posen lå et par sko, som med stor sandsynlighed tilhører den afdøde.

- Dit fingeraftryk er på posen, sagde hun til den tiltalte. Hvordan kan det være, ville hun vide, men det kunne han ikke forklare.

Nordjyllands Politi havde også fundet en butterflykniv, der var gemt væk i et hulrum i en lænestol i den tiltaltes lejlighed. På kniven var der spor af blod, som tilhørte den afdøde. Hvordan forklarer du det, spurgte hun den tiltalte.

- Jeg ved ikke, hvordan den kniv er havnet der, fastholdt han flere gange. Den havde nemlig været væk, fortalte han.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Mange, mange vidner

Der er afsat otte retsdage til retssagen. De næste tre dage kommer til at gå med massevis af vidneafhøringer.

Da det sidste sommer kom frem, at en mand var blevet dræbt på shelterpladsen, var Nordjyllands Politi hurtigt ude og efterlyse vidner.

I den forbindelse endte de med at afhøre over 100 personer, og det er altså en del af dem, der skal forbi og afgive forklaring i retten i forbindelse med de næste tre retsdage.

Næste retsdag er torsdag, hvor TV2 Nord igen vil følge sagen tæt ved Retten i Aalborg.